Aktiver din mentale arv

IMG_5926I sommer fyldte jeg 50 år. Den runde fødselsdag inspirerede mig til at se min verden i fugleperspektiv. Satte gang i overvejelserne om min mentale arv og hvordan jeg kan bruge det til at blive mere klar på, hvor jeg er, hvor jeg vil hen, og hvad der skal til, for at det bliver min virkelighed.

Fødselsdags-tankerne har jeg nu struktureret og er gået i gang med at identificere min mentale arv, efterse den og aktivere den bevist.

At vedgå dig din arv, erkende hvad du har med dig og hvad du giver videre – bevist eller ubevist – kan være en effektiv måde til at få et fastere greb om hvordan du tilgår, styrer og former også dit professionelle liv.

Du bestemmer selv reglerne

Det er ikke jura det her. Du styrer selv, i hvilken sammenhæng du vil se din arv og hvilken arv du vil vedgå dig, hvad du vil blive ved med at bære med dig og i hvilke situationer du sætter arven i spil. Alt andet lige …..

For noget kan være så indgroet, at det er svært ved at komme af med igen. Er det tilfældet, kan der være hjælp at hente ved at tale med andre, søge professionel bistand, eller måske en gang for alle komme til ro med at; “Sådan er det.”

At gøre dig klart, om du har arv i bagagen, du ikke er interesseret i at tage med videre, kræver et reelt stykke arbejde, men håndterer du det, kan det flytte dig gode steder hen, det aktivt at forstå, og komme overens med din mentale arv.

En praktisk tilgang

I et eller andet omfang gør vi det vel alle løbende – ser på fortid og nutid  – for at blive klare på hvem vi er, hvad vi vil (være) og hvad vi vil give videre.

At angribe emnet struktureret og skrive observationerne ned har imidlertid givet mig en indsigt, jeg har haft svært ved at nå frem til og arbejde bevist med, som en del af arbejdslivet, hvor den ene måned har taget den næste og vaner og “plejer” let får overtaget.

Helt lavpraktisk har jeg opdelt mit liv i tidsintervaller, livssituationer og påvirkningsmiljøer. Opdelingen kunne være noget der ligner nedenstående, det afgørende er, at du finder de intervaller og nøgleord, der giver mening for dig.

  •   0 – 10  år – hjem – familie – ideen om mig selv
  • 10 – 20 år – skole – fritidsinteresser – venner
  • 20 – 30 år – uddannelse – arbejdsplads – parforhold
  • 30 – 40 år – børn –  eget hjem – arbejdsliv
  • 40 – 50 år – karriere – (livs)valg – netværk

Intervaller og nøgleord bruger jeg til at overvej, hvad der har påvirket mig og hvilken mental arv, selvforståelse, livsopfattelse og tilgang, jeg har taget med mig.

Jeg er detaljeret og konkret. Skriver ned, genopleve situationer og se, om de er en del af mit adfærdsmønster i dag. På den måde får jeg en bevidsthed om, hvordan jeg agerer, og et redskab til at konfrontere den tilgang og adfærd jeg har. Jeg kan udfordre mig selv på, hvad der giver mening, der hvor jeg er nu. Se om der er noget jeg har glemt, overset eller ikke bruger godt nok, og om der er noget, det er på tide at skille mig af med og komme videre fra.

Hvad du giver videre

Et er, at forholde dig til hvad du selv har med – hvad dit arvegods er. En anden givtig overvejelse er, hvad du giver videre til dine arbejdskollegaer, dine samarbejdspartnere eller dine medarbejdere. Hvad du vil stå for, kendes for og huskes for.

Også her, kan du bruge ovennævnte tilgang, nu med fokus på dine skiftende arbejdspladser, roller og projekter. Samtidig kan du indhente vidneudsagn. Du kan spørge dine relationer – både tidligere og nuværende – hvad der kendetegner dig. Hvad de husker dig for. Hvad de har oplevet, er din største force og hvad du med fordel kan udvikle eller overveje.

Det kræver mod og vilje til at forholde dig til dig selv, og til dine relationers opfattelse af dig. Samtidig er det en effektiv øjenåbner – og det giver dig valgmuligheder. Valgmuligheder til at forstå, tage stilling til og arbejde med den effekt du har på dine omgivelser og bevist forme det aftryk du efterlader.

Jeg har nu et halvt århundrede bag mig og en klar ide om, at jeg skal have det næste halve med – og en forventning om at jeg skal arbejde i en pæn del af min fremtid. Samtidig er jeg helt bevidsthed om, at det kan være slut i morgen. At se på min mentale arv som et aktive valg jeg tager hver dag, adresserer både nuet, årene jeg har foran mig og tiden når jeg ikke er mere. Det føles livsbekræftende!

Få et netværk som vil dig – og virker

Vi bliver løbende tudet ørene fulde, når det gælder vigtigheden af et godt professionelt netværk. Netværk er vejen frem. De relationer vi skaber gennem netværk, kan skubbe os videre i karriere – måske i en helt ny retning – eller til et helt nyt job.

IMG_1744Dagligt oplever jeg, at netværk er afgørende i et professionelt liv. Gennem netværk bliver vi inviteret til eksklusive faglige arrangementer. Får kontakter, som professionel kan bringe os et nyt sted hen og giver adgang til hidtil ukendte udviklingsmuligheder.

Men at skabe og vedligeholde et virksomt netværk handler ikke om, hvor tit du bevæger dig ud blandt mennesker, hvem du kender, hvem du er connected med på LinkedIn eller om du husker at aflevere dit businesskort, når du er til en reception. Der er noget helt andet, der er i spil. Nemlig dig selv og det du kan bidrage med, i relation til de mennesker du interessere dig for.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Dit afsæt til at skabe et netværk som kan hjælpe dig er, at du har fokus på, hvordan du kan hjælpe andre. Starter du med oprigtigt at ville et andet menneske og er der gensidig kontakt og forståelse for hvordan I giver mening for hinanden, så kan du – relation for relation – danne et netværk, som bringer dig videre.

Vær interesseret, før du gøre dig selv interessant. Lyt, del og bidrag. Gør det at netværke, til en del af måden du arbejder på. For et netværk er ikke noget, du sætter i anvendelse, når du selv har brug for det. Det skal være en del af den måde, du tænker din hverdag på. Når du opdager noget, nogle burde kende til, læse om, nogle der med fordel kan mødes, så bring det i spil. Få det til at ske.

Og husk – et professionelt netværk skabes også gennem private relationer. Hvem ved, hvor, hvornår og hvordan den næste åbning viser sig.

Klar, konkret og konsekvent

En ting er at forstå hvad der skal til og at have viljen til skabe de varige relationer som virker. Noget andet er at få det gjort i en travl hverdag. For nogle er det et grundlæggende persontræk, det at relatere oprigtigt, åbent og bidragende med andre mennesker. Noget de slet ikke kan lade være med. For andre er det en opgave, der kræver konstant opmærksomhed.

Fælles for os alle er imidlertid, at udgangspunktet for et værdifuldt netværk er at være til rådighed og bidrage. Uanset om det kommer naturligt eller er tillært, så er de tilgange og værktøjer, som er en grundforudsætning for at relationerne holder på den lange bane, de samme.

Vil du skabe et netværk som virker, så vær;

  • nysgerrig og lyttende – stil åbne spørgsmål
  • generøs – del af hvad du kan, har, er og vil
  • ærlig
  • kvalitetsbevist – invester din tid hvor du gør en forskel og er relevant
  • åben
  • betænksom
  • bidragende – med forbindelser, viden, ideer
  • modig – bryd din comfort zone
  • opsøgende og vedholdende – men ikke træls. Er der ingen genklang i relationen, så forfølg den ikke

Og vigtigst af alt – vær dig selv! 

Netværk der virker

Et netværk er ikke en fast defineret størrelse af mennesker, du kan indeksere og arkivere, som passivt ligger klar til bruge i situationer, hvor du tænker, det er opportunt for dig.

Derimod handler det om at skabe relationer til mennesker, som du finder interessante og relevante ud fra dit oprigtige ønske om at hjælpe dem og gøre dem bedre, uden bagtanke for hvad du får ud af det. Relationer der gensidigt tænker dig ind i deres verden og bringer dig steder hen, du kun i din vildeste fantasi, forestiller dig mulige.

Så sæt dig selv i spil, hvis du ikke allerede er igang. Ræk ud. Gå klart, konkret og konsekvent igang med at kontakte de mennesker du kan og vil hjælpe videre i verden. Del din kage. Det virker!

En inspiration til at netværke og i øvrigt til ledelse og rigtig meget andet livsrelevant, kan findes i Facebook´s COO Sheryl Sandbergs dimissions tale til Tsinghua University’s School of Economics and Management i Beijing 27. juni 2015. Det foregår på engelsk. Start 2.35 min inde hvis du vil undgå den kinesiske introduktion.

Kvinders valg ….

I disse dage er det 100 år siden kvinder fik valgret, men vi har stadig meget at lære om kvinders valg – og valg af kvinder – hvis de stærkeste kompetencer skal i spil.

Mere eller mindre intenst har politikere, interesseorganisationer, journalister og erhvervsliv haft fokus på karriere, kvoter, køn og kompetencer. Men det er mest blevet ved snakken. For selv om vi har flyttet os i de sidste 100 år, er der stadig lang vej til et arbejdsmarked, hvor begge køn er nogenlunde ligeligt repræsenterede på alle niveauer, i alle sektorer og rundt om ledelsebordene og i bestyrelseslokalerne.

Inger Kirk fotograferet af Uffe Weng
Foto Uffe Weng

Hvor bliver kvinderne af?

Uddannelsesmæssigt er kvinder rigtig godt med i Danmark. Langt flere kvinder end mænd tager gymnasielle uddannelser. Også på de længerevarende uddannelser, er der i dag flere kvinder end mænd. Men hvor er de – kvinderne – når det gælder karrierestillinger i erhvervslivet, på universiteterne, i ledelse og for den sags skyld i staten og i politik. For selv om kvinder i politik er til at få øje på, så er under 1/3 af kandidaterne til det kommende folketingsvalg kvinder – færre end ved sidste valg.

Er det manglende lyst blandt kvinderne? Manglende vilje? Er der en uvilje til at ansætte fra arbejdsgiver side? Handler det om evner og kompetencer? Er det problemer med at få familielivet til at gå op? Eller er det en uskøn kombination af forskellige faktorer, krydret med at vi som meningsdannere og erhvervsliv – mænd som kvinder – ikke er dygtige nok til at dokumentere, hvad vi skal med kvinder. Ikke dygtige nok til at gøre det klart, at kvinder på posterne er vigtige for virksomhederne, for væksten og for Danmarks fremtid.

Hvis der er noget om snakken, at vi grundlæggende ikke har taget vigtigheden til os, og forstået formålet med at vælge kvinder i lige så høj grad som vi vælger mænd, så lad mig genopfriske hvorfor det er afgørende.

Kvinder sikrer virksomhedens succes

Antal kvinder i virksomhedens øverste ledelse er i et vist omfang reguleret ved lov. Intet tyder dog på, at det fremmer meget. At spise tvangsboller får ikke mange til at slikke sig om munden. Hvis du derimod analyserer, hvordan du få det bedste resultat år efter år og samtidig udvikle virksomheden, så er det svært ikke at gå efter en ligelig kønsfordeling bl.a. fordi:

  • Kvinder og mænd er lige intelligente. Ved at skæv-rekruttere fra det ene køn, får virksomhederne ikke adgang til de mest kompetente medarbejdere.
  • Mangfoldighed i medarbejderstab – og ledergruppe – skaber bedre resultater gennem flere anderledes ideer, bedre udsyn, og større sikkerhed for at have tænkt hele vejen rundt.
  • Befolkningen – og dermed kunderne – består af godt og vel 50 % kvinder – kunder som vil ses, forstås og mødes på egne præmisser. Det kræver at virksomheden  matcher kunderne i medarbejderstab – og ledelse.
  • En attraktiv arbejdsplads er en arbejdsplads, som tilbyder job, hvor du kan bidrage og udvikle dig, som er fleksibel, rummer forskellighed og har plads til, at du kan have et liv, som fungerer ud over arbejdslivet. Med kvinder i karrierestillinger og ledelse signaleres fremsyn og muligheder. Det tiltrækker de strækeste talenter af begge køn.

Kvindernes valg ….

Men uanset at det er på tide virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner, ledere, HR-folk og search-firmaer tager ansvar, ser virkeligheden i øjnene og (også) går efter kvinderne – simpelthen fordi det betaler sig – så starter det et helt andet sted. Det starter med den enkelte kvindes valg.

I Danmark har alle adgang til uddannelse som er fuldt finansieret og SU-supporteret. Vi har et system, så vores børn kan blive passet, når vi er på arbejde, og som understøtter os når vi bliver syge eller i perioder er mellem jobs. Vi har alle grundforudsætninger for selv at vælge. Vælge en uddannelse som giver mening for os og hvormed vi kan bidrage. Vælge at dygtiggøre os og levere varen. Vælge at være tydelige om vores ønsker, behov og ambitioner. Vælge en far til børnene, som tager lige del i familieopgaven. Vælge at have tillid til os selv og vores valg uden skelen til hvad andre måtte mene.

Som kvinde er du umiddelbart bagefter, når det gælder karrieren. Det viser tallene. Men du kan gøre noget selv. Du kan være bevist og opmærksom på dine valg og erkende, at “ikke valg” også er valg. Du kan vælge at stille krav. Vælge at være modig og risikovillig. Vælge at vise hvad du vil og fortælle det højt og gentagende. Vælge at forfølge dine ambitioner.

Endnu flere kvinder der tager sådanne valg, har vi brug for i Danmark – ligesom vi har brug for mænd, der anerkender og støtter valget – både i erhvervslivet og i familien.

Læs her om kvinder og valgret  – både historisk og aktuelt. Her kan du blive klogere på det kønsopdelte arbejdsmarked og her finder du en undersøgelse fra Århus Universitet, som viser at kvinder i ledelse og bestyrelse faktisk har en direkte positiv effekt på virksomhedens bundlinje.

Hvad kan vi lære af japansk ledelse?

IMG_0172Gør du dit bedste, bliver du respekteret, uanset hvad din stilling er. Det er tilgangen i japansk ledelse.

Job som for en dansker vil være “skod-job”, bliver varetaget med engagement og omhyggelighed. Du – og jobbet – anerkendes som værdiskabende. At respektere alle der bidrager til samfundet, uanset titel eller job, det er en markant læring, som jeg har med mig hjem fra Japan. En læring som jeg tror, at vi som ledere og som land kan blive dygtigere af at tage til os.

Det der virker, virker virkelig ….

Respekt for respekten er ikke den eneste læring, jeg har med mig fra min rejse til Japan, hvor jeg sammen med et hold erhvervsledere var inviteret nogle skridt indenfor i den japanske erhvervs- og ledelseskultur.

Jeg så, hvad der driver japanernes kundesyn. Kunden er ikke bare gæst, nærmere en gud og dyrkes som sådan. Hver eneste gang, hvert eneste køb, hver eneste kunde. Jeg oplevede en konstant iver efter at forenkle og forbedre produkter og processer. Et kollektivt næsten kærlighedsagtigt forhold til det perfekte, som gør, at alle stræber efter den højeste kvalitet. Så Lean i den reneste form – at skabe værdi for kunden med mindst mulig indsats og Kaizan –  konstant fokus på løbende forbedring.

De 3 områder, respekt for job af enhver karakter, en kundetilgang som dyrker alle kunder og en konsekvent indarbejdet værdiskabende forbedringskultur, er elementer, som vi i den danske arbejdskultur ikke har naturligt indarbejdet – og som vi ledelsesmæssigt kan lære meget af.

…. men udfordringerne er enorme

På trods af de positive læringspunkter er det mest markante, jeg har taget med mig fra Japan, dog noget helt andet.

Japan står i dag med udfordringer, som får vores danske opgave med at sikre en vækstdagsorden og fastholde vores velfærdssamfund til at se helt overkommelig ud. Udfordringer med alt for få erhvervsaktive kvinder, lav villighed til at accepterer indvandring og en befolkning, der tegner til at blive halveret med udgangen af det 2100 århundrede.

Udfordringer som giver vækst næsten umulige vilkår og som det kan være svært at se, japanerne kan løse med en ledelses- og erhvervskultur, som et langt stykke hen af vejen stadig hylder de gamle dyder fra samurai-tiden, krydret med lidt sen-industriel ledelsesfilosofi.

Japan har gjort det klart for mig, at det er afgørende, at vi forstår, hvad det er i den danske ledelseskultur, som vi skal fastholde og udvikle, hvor vi har behov for at lære nyt, og hvad vi for alt i verden ikke skal tage til os. For netop ledelsekultur spiller en afgørende rolle for et lands fremtid. Ledelse i erhvervslivet, ledelse af samfundet – og ledelse i hjemmet.

Med japansk ledelse i bagspejlet

Japan er i dag “Stuck between a rock and a hard place”. Skal vejen ud findes, er ledelse nøglen. Og der er gode ting at bygge på, men barrieren er tydelig i en kultur som er:

  • Konsensussøgende – alt skal godkendes i utallige led
  • Hierarkisk – den højstplacerede – og ældste – har altid ret. Lederens ord er lov
  • Dårligt kommunikerende – svag mundtlig tradition. Et ord er bedre end 10
  • Lukket og bevarende –  spørgsmål op i hierakiet er udtryk for respektløshed. Uenighed er problematisk
  • Ensartet – intet ønske om mangfoldighed, få med anden etnisk baggrund, få erhvervsaktive kvinder og ingen anerkendelse af eksistensen af LGBT
  • Ufleksibel – lange arbejdsdage. Krav om fysisk tilstedeværelse. Tryghed forstås som livstidsansættelse. Tvangs-social efter arbejde. Familie-fjensk

I Danmark tager vi selvstændigt ansvar og har beslutningskraft som ledere – og som medarbejdere – i respekt for rammer og værdier. Vi forstår at “Det perfekte kan være det godes værste fjende”. Er vi 80 % sikre, kan vi leve med 20% usikkerhed i en beslutning – det skaber fremdrift og fornuftig ressourceprioritering.

Vi udfordrer os selv og hinanden – også vores ledere, er nysgerrige, har respekt for viden forud for rang og bruger dialog og videndeling som ledelsesværktøjer.

Vi ved, at forandring er det eneste konstante når det gælder læring, ledelse – og livet generelt, og vi arbejder målrettet med at håndtere det som individer, som ledelse og som samfund.

Slut med “skod-job” 

Betyder det vi er et ledelsesmæssigt mønstersamfund. Slet ikke!  Også i Danmark er der et stykke vej igen, f.eks. når det gælder om at dele ledelsesansvaret i hjemmet. Og heller ikke vi er gode nok til at få alle kompetencer i spil – bare se på hvordan vi bøvler med kvinder i ledelse og etnicitet på arbejdspladserne.

Kan vi lære af Japan og af japansk ledelse ? Ja klart vi kan!

Lad os få respekten for arbejde – alt arbejde – øverst på lystavlen. Stop snak om “skod-job”. Se ham, der sidder ved kassen i øjnene og tal respektfuldt, selv til hende, der giver dig parkeringsbøden.

Sæt kunden op på skyen sammen med gud. Det vil løfte os alle i hverdagen og signalerer stærkt til vores turister – et af vores væsentlige vækstområde. Og lad os dvæle, bare lidt mere, ved detaljen, uden at vi helt glemmer 80/20- % reglen. Når det gælder vedholdende i værdiskabelse og forbedringer, er der en del for os at hente.

Men først og fremmest kan vi tage til os, at lyttende, anerkendende, åben, fleksibel, engagerende, beslutningsdygtig, kompetenceudviklende, udfordrende, nysgerrig, rummelig, mangfoldig, forandringsparat ledelse – det virker. Så lad os få meget, meget mere af det. I Danmark, i Japan – ja i hele verden!

Er du interesseret i japansk ledelse og erhvervsliv så er Globis http://www.globis.ac.jp – Japans største business school, eller den danske ambassade i Japan http://japan.um.dk gode kontaktindgange.

Karrierespor og jobskift – gør valget til dit

IMG_2367_2

Ved rekruttering er der et mønster for, hvordan en virksomhed øger træfsikkerheden og får ansat den bedste til jobbet. Du kan med fordel bruge samme opskrift når det handler om dit karrierespor og dit næste jobsøgning. For det vigtigste er ikke at overbevise en ny arbejdsgiver om, at du er den rette til jobbet.

Det vigtigste er, at jobbet, virksomheden – og din nye chef – er rigtige for dig.

Rekrutteringens ABC

Evnen til at ramme rigtigt første gang, når en stilling skal besættes, er afgørende for en virksomhed. En rekruttering er en markant investering. Det koster tid, penge og fokus at få en ny medarbejder kørt sikkert og effektivt ind i forretningen og hurtig gjort til en værdifuld bidragsyder og holdspiller.

Det kræver en professionel tilgang at rekruttere. Samtidig er det ret enkelt: Virksomheden skal vide hvad den har behov for – hvad stillingen kræver – og have værktøjet til at finde den kandidat, der bedst matcher. Ikke bare her og nu, men en kandidat som har potentiale til at udvikle sig selv og virksomheden. En kandidat der vil virksomheden ud fra en ærlig, gensidig forventningsafstemning.

Det kræver, at virksomheden har styr på sig selv – og på kandidaten. Kender kandidatens baggrund og erfaring og forstår det individuelle potentiale og behov. Afgørende redskaber i værktøjskassen er her et grundigt interview-forløb, test, hvis der er tvivl om persontræk eller faglighed, og ikke mindst det at sikre flere uafhængige referencer.

Gør dig klar til jobskifte

Og hvordan er det så lige, du bruger rekrutteringskonsulenternes værktøjskasse til at sikre dig det rigtige job? Helt simpelt: brug de redskaber, du må forvente bliver brugt til at screene dig til en stilling, som træningsredskaber. Brug dem til at blive bevidst om, hvilken stilling du sigter efter. Og dermed også klar på hvad der skal til, for at du kommer i betragtning.

Nedenstående er eksempler på redskaber, du med fordel kan arbejde med:

  • Bliv bevist om hvad du kan – og hvad du kan bidrager med. Udarbejde et basis CV, som du kan skræddersy til den relevante stilling. Enkelt, informativt og velstruktureret. Et CV skal gøre din nye chef nysgerrig og give lyst til at møde dig. Hold det kort. Kan du ikke få din historie stærkt igennem på max 2 sider, viser det meget om dig som person.
  • Skriv 1 sides stillingsbeskrivelse for dit næste ønskejob. Rolle, ansvarsområde, faglighed, personlige egenskaber m.v. Brug stillingsbeskrivelsen til at blive klar på hvad du vil. Klar på dine behov. Realitetstjek om du har faglighed, erfaring og profil som gør, at du vil være en relevant kandidat. Hvis du oplever, der er mangler, så forhold dig til, hvad du kan gøre for at udbedre dem.
  • Find virksomheder, hvor en stilling som har de elementer, som er afgørende for dig, findes. Find personer i dit netværk, som kan være indgange til de konkrete virksomheder. Tal med dem, og bliv klogere på om der er mulige stillinger – og klogere på virksomhedens kultur, ledelseshold, værdier m.v. Klogere på hvad der er vigtigt for dig.
  • Øv dig på en interviewsituation. Træn gerne med en mentor eller sparringspartner. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt ved din sidste jobsamtale? Hvad skal du gøre anderledes og hvordan? Vær konkret og krævende i forhold til dig selv. Er du tidligere blevet testet f.eks. i en persontræks-test, så brug testen som input. Er du ikke testet tidligere, så overvej at investere i en professionel test, eller forsøg dig med et af de talrige gratis eksempler på nettet.
  • Tænk over, hvem du vil angive som reference. Find 2 -3 personer som kan tale med vægt og kendskab til dig i professionel sammenhæng. Spørg gerne på forkant, om de vil stille op. Søg feedback. Hvad tænker de, du med fordel kan fremhæve og hvor kan du blive stærkere? Brug referencernes indsigt i din forberedelsesproces og som blik på, hvad du udviklingsmæssig kan bruge tid og ressourcer på her og nu.

Bliv klar på dit karrierespor 

Alt for tit søger vi nyt job, fordi vi vil væk. Væk fra et kedeligt job, manglende udviklingsmuligheder eller en dårlig chef. Bliver fristet til at sige ja med udgangspunkt i fravalget, ikke fordi det nye job er et velovervejet tilvalg. Vi forelsker os blindt i ideen om noget nyt og bedre. Forelsker os i den der vil os. Men forelskelse bliver til hverdag, og når begejstringen over at være sluppet væk har lagt sig, er risikoen stor for at være landet i det forkerte job.

Så drop kærligheden her. Vær lige så professionel når det handler om dit arbejdsliv, som du forventer din kommende arbejdsgiver er. Tag målbevidst hånd om dit jobskifte. Du er eksperten i, hvad der er rigtigt for dig. Kender du værktøjskassen, har du de bedste muligheder for at ramme plet. Og rammer du plet, så vinder både du og din kommende arbejdsgiver.

Vil du lykkes med dit nytårsforsæt?

IMG_7705Det er tiden for nytårsforsæt. Men hvad er et forsæt egentlig – og hvorfor bliver vores nytårsforsæt så sjældent til noget? Svaret er givet individuelt, men der er hjælpe at hente. Start med at blive klar på, hvad et forsæt er, og forstå hvad der skal til for at føre det ud i livet. For har du et konkret forsæt og sætter du målrettet din viden og vilje ind på at gøre det til virkelighed, så er du langt ude over ønskestadiet og godt på vej til at skabe den nye virkelighed, du har sat dig for.

At handle med viden og vilje

En definition af forsæt findes i den danske straffelov. I strafferetlig forstand foreligger forsæt hos den, der handler med viden og vilje og som anser det for overvejende sandsynligt, at de elementer er til stede, som sikrer, at den hændelse, man har til fortsæt skal ske, sker. To afgørende grundelementer. Har du viden om, hvad der skal til for at få dit forsæt til at lykkes? Og har du viljen til at foretage den eller de handlinger, der gør det til virkelighed?

Eksempel: Hvis dit nytårsforsæt er at få et nyt job, så handler det på videndelen bl.a. om at gøre dig klart, hvad det er for et nyt job – eller job-retning – du vil gå efter. Det handler om at arbejde på alle de platforme, hvor du er synlig for en ny arbejdsgiver og i dit netværk. Giv din LinkedIn-profil et grundigt eftersyn. Google dig selv, og se hvad der kommer op, så du er bevidst om, hvad en evt. ny arbejdsgiver finder. Få dit CV på plads i en kort, indbydende og overskuelig grundform, som kan tilpasses forskellige jobmuligheder.

Når det gælder viljen, så gør dig klart, om det er noget du vil, og om du vil lægge den indsats i opgaven, som der skal til, for at den lykkes. Er det så vigtigt for dig, at du vil bruge din fritid og din energi på målrettet at gøre dig klar til et nyt job og fornægte dig selv tid til de andre ting, du også har lyst til? For hvis du ikke sætter din vilje igennem og gør den til handling, så er det et rent tilfælde om det, du sætter dig for, bliver virkelighed.

Nytår er tid for ønsketænkning og bønner

Vor tids nytårsforsæt har sin oprindelse i nytårsny-ønsket. Nytårsny henviser til den første nymåne i det nye år. Fra oldtiden har det været tradition at opsende et ønske eller en bøn mod den første nymåne i det nye år. Her handler det om tro. Om at bede om hjælp fra højere magter uden nødvendigvis selv at skulle lægge en indsats. Ret langt fra forsæts-tanken.

Man skal ikke kimse af ønsker. De kan være selvforstærkende, idet tanken om, hvad du gerne vil, kan gøre, at du bevidst eller ubevidst arbejder mod, at det lykkes. Og tror du, kan en bøn måske ligefrem hjælpe – hvad ved jeg. Det, jeg imidlertid ved, er, at vil du, at noget skal ske, så er den sikreste vej til at lykkes, at du forfølge dit forsæt med al din viden og vilje. Helt konkret  – brudt ned i enkelte handlinger og tiltag.

Bliv klar på om du har et forsæt – eller et ønske …

Hvert år skrives utallige artikler om hvad der skal til for at få nytårsforsæt til at lykkes. Jeg vil ikke påstå, at jeg har nøglen. Men ved at se på dit nytårsforsæt, helt bevidst som enten et nytårsny-ønske eller et egentligt forsæt, kan du hente hjælp til at forventningsafstemme og blive klar på, hvad du har gang i, så du ikke går ind i året styrende direkte mod at fejle,  skuffe dig selv og gentage dårlige mønstre.

Så se dig i spejlet. Er det et ønske eller et forsæt du har? Hvis det er et ønske, så se det som det det er – et håb, en drøm, en bøn. Glæd dig ved tanken og find samtidig ro ved, at det er ude af dine hænder om det sker eller ej.

Er det derimod et forsæt, så grib det professionelt an som noget du har ansvar for. Arbejd med din viden, styrk de omstændigheder der skal være til stede, vær målrettet, struktureret og lav faste aftaler om, hvad du selv skal gøre for at dit forsæt udmøntes i den handling, du vil have til at ske. Sæt din vilje ind og hold fast.

Der findes masser af hjælp for den, der arbejder med at nå mål og ændre vaner. De er kun en søgning væk på nettet. Prøv med ordet “nytårsforsæt”, så finder du sikkert tilgangs som: Start i det små. Vær realistisk. Vær ærlig. Vær konkret. Gør det enkelt.

På værktøjssiden kan jeg særligt anbefale bogen “The power of habit”, som enkelt og virksomt giver en tilgang til hvordan du ændre vaner. 

Selv har jeg ét nytårsforsæt. Noget som er afgørende for mig i mit professionelle virke og som er forankret i det, der motiverer mig.  Det vil jeg sætte min viden og vilje ind på at gøre til virkelighed. Og så vil jeg tage nytårsny til mig og ved årets første nymåne den 20. januar ønske for året der kommer – bare fordi …..