Kategoriarkiv: Dig selv

Har du tillid til dig selv?

Tillid er næppe det første ord, der falder dig ind, hvis du følger den hjemlige nyhedsstrøm. Ikke destomindre blev Danmark (igen) i 2015 af World Economic Forum kåret som det mest tillidsbaserede samfund i Europa.

How’s life-rapporten er værd at dykke ned i og samtidig en anledning til at se nærmere på, hvad tillid egentlig handler om for os som individer. Anledning til at overveje hvordan vi hver især kan arbejde med tillid.

IMG_6629_2

Det kommer ikke af sig selv

I disse år udfordres vi. Flygtningesituationen slår sprækker i vores homogenitet og vores selvforståelse. Sager om vores politikeres troværdighed svækker vores tillid til folkestyret. Udfordringer med at administrere vores velfærdssystem, underminerer vores tro på samfundets grundlæggende struktur og retfærdighed.

De store samfundsdagsordner kan synes uden for vores umiddelbare indflydelsesrum. Èt sted har vi dog den afgørende indflydelse. Vi har direkte adgang til, rettigheder over og ansvar for os selv. Vi er ikke statuer, der ubevægelig må se skyerne trække op og vente på hvad de bringer med sig. Vi er mennesker født i et demokratisk samfund, med grundlæggende tillid til verden og til os selv. Skal den tillid fastholdes og udvikles, kræver det opmærksomhed og vedligeholdelse.

Vis tillid, væk tillid – og ha´tillid til dig selv

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har sagt: “I don’t trust people who don’t love themselves and tell me, ‘I love you.’ … There is an African saying which is: Be careful when a naked person offers you a shirt.”

Og det starter, med det du selv bringer til bordet. Hvis du ikke har tillid til det menneske som er tættest på dig – nemlig dig selv – hvordan kan du så vække tillid hos andre?

Ved at styrke din tillid til dig selv og arbejder med den du viser og vækker i din nære verden, styrker du ikke bare dig selv og dine umiddelbare relationer, du understøtter fundamentet for tillid i samfundet.

Vil du give din tillid til dig selv et serviceeftersyn så kig på følgende temaer:

  • Sætter du vedholdende en positiv dagsorden for det du kan og vil?
  • Holder du de aftaler, du laver med dig selv og tager du ansvar for dine handlinger og relationer?
  • Er du ærlig overfor dig selv og de motiver der ligger til grund for dine handlinger?

Banalt ja, som så meget andet der er vigtigt og tæt på os som mennesker og samtidig konkret at gå til.

Lav realistiske aftaler med dig selv og hold dem. Stol på dig selv. Vær rummelig og tilgivende overfor dig selv, som du vil være det overfor en kær ven. Efterspørg feedback og lyt til din nære omverden. Mærk efter om du oplever, du viser og vækker tillid i dine ord og handlinger. Og husk, en enkelt måde at skabe tillid på, er at vise den – også når det gælder dig selv.

Flyt dig

Holdninger og handling er afgørende når det handler om tillid. Tror du, som jeg, at vi alle har ansvar for at passe på os selv og hinanden? Så se på dig selv og vurder, om det er tid at arbejde med din egen tillids-dagsorden. Er det tid at flytte dig for at fastholde og udvikle ikke bare tilliden til dig selv, men også den tillid du vækker og viser i verden omkring dig?

De punkt jeg har sat på dagsordenen som indgange til at arbejdet, er alene appetitvækkere. Værktøjskassen er stor og kan tilgås på mange måder. Er du interesseret i mere viden om selvtillid, så er TED-talks et sted at starte. Arbejde du med tillid i organisatorisk eller ledelsesmæssig sammenhæng, så kan f.eks. litteratur og programmer fra FranklinCovey anbefales.

Og bare for god ordens skyld – tillid er ikke blind. Når du arbejder med tillid, skal du ikke lade din evne til at vurdere person og situation blive hjemme. Dømmekraft skal du altid udøve og også den kan og skal trænes.

Nøglen til tidsstyring

Er du som jeg, tidsoptimist til benet? Stiller du og din omverden høje krav til, hvad du skal levere både professionelt og privat? Har du ambitioner om at nå det hele, skabe resultater af høj kvalitet og samtidig have det godt og sjovt? Så læs med her og se om min enkle tilgang, kan give dig nøglen til tidsstyring.

10

Hovedløs tidsregning

Vi ved det godt. Ting ta’r tid. Tit måske længere tid end vi havde planlagt eller håbet på. At være på bagkant – forlade noget før du er helt færdige, for alligevel at komme for sent til det næste uden helt at have hovedet med, kan være et konstant benspænd. Med en overoptimistisk og hovedløs tids- og opgavetilgang bliver vores resultater – og vores liv – kun dårligere.

Tidsstyring arbejder de fleste af os med i en eller anden form. Vi bliver med jævne mellemrum trætte af bevidstløst at forsøge at presse ting ind i kalenderen og sætter os for at: “Nu skal det være anderledes“. Men lad os se det i øjnene – det er svært at skabe varige forbedringer.

Arbejd med din bundlinje

I forretningsverdenen er det, der kendetegner virksomheder der overlever på den lange bane, at de har fokus på bundlinjen. De overvejer konstant omkostninger, ser på værdiskabelsen i hver enkelt tiltag og implementerer vedvarende smartere, enklere måder at arbejde på. Samtidig har de øje for toplinjen. Hvordan øges vækst og indtjening. Hvor findes nye markeder, vare, kunder m.v.

Hvis vi ser på vores tid, som dygtig ledelse ser på forretningen, så er fokus på bundlinjen også for os vejen til langtidsholdbarhed. Når det gælder tid, handler det om at arbejde med hvad vi kan forenkle, gøre mere rationelt eller helt skære væk. Samtidig skal vi målrettet prioritere det, der giver os værdi og får os til at trives og udvikles. Selv om vi ikke kan udvide hverken døgn eller uge, kan vi skabe et liv, som sikrer os det optimale udbytte, af den tid vi har.

Regn det ud

Du kan regne ud, hvordan det ser ud for dig. Gå til din tid som til dit økonomiske budget, med en realistisk forståelse af din ramme og det faktum at du alene kan omprioritere inden for rammen – ikke udvide den.

Prøv følgende regnestykke til tidsstyring:

  • Der går 24 timer på en dag og 7 dage på en uge. Det giver os 168 timer at gøre godt med om ugen. Hverken mere eller mindre.
  • Et voksent menneske skal sove 7 – 9 timer i døgnet, hvis vi vil forblive raske og produktive.  8 times søvn hvert døgn giver os 112 vågne timer til rådighed i ugen.
  • I vores liv er der tid, vi ikke umiddelbart kan gøre rede for. Spildtid. Tid der forsvinder op i den blå luft. Regn minimum med en time om dagen. Så har vi 105 timer tilbage.
  • Sidst er der “det uforudsete” – det vi aldrig planlægger med, men som vi notorisk ved sker. Forhold dig til det som fakta og som noget der tager mellem 10 – 30 timer om ugen.

Du har således mellem 95 og 75 vågne timer til din disposition om ugen.

Næste skridt er at lave et budget baseret på din virkelighed. Har du ikke et klart billede, så skab overblik ved at registre din tid over et par uger – ærligt, fast og vedholdende. Arbejder du 37 timer om ugen, eller er det nærmere 50+. Hvor meget transport tid har du. Hvor mange timer spiser du. Hvor mange timer gør du rent, er nærværende med dine børn, med din ægtefælle, din familie og dine venner. Hvor mange timer har du til dig selv.

Du har nøglen til tidsstyring

Med dit tids-budget i hånden, er du klar til tage ejerskab af din tid, med de valg og fravalg det kræver. Sæt din uge i et skema med 24 timer og 7 dage. Beslut hvor meget du vil arbejde, hvem du vil bruge tid sammen med m.v. Først i grove træk og derefter i detaljen, for her ligger djævlen i detaljen.

Hvis du har brug for radikale ændringer, er det nødvendigt at bryde din dag op, så du får styr på alt fra morgenritualer, møder, kollegial samtale, fokuseret opgaveløsning, transport, madlavning, surfning på nettet m.m. Er du ikke klar på, hvad du vil stoppe med, skrue ned for eller ændre, så vil du ret hurtigt finde ud af, at du fortsat overforbruger konsekvent.

Du har nøglen til tidsstyring, når du erkender, at tid er en konstant størrelse, du ikke får mere af. At du alene har ansvaret for, hvad du bruger din tid på. Det at stoppe overforbruget, oplevelsen af altid at være bagud og aldrig at have tid til nok til det vigtigste, er i dine hænder. Banalt, enkelt – og samtidig så svært for mange af os. Det kræver bevidsthed, valg, planlægning, vedholdenhed, fravalg og mod. Samtidig giver det uendelige muligheder, det helhjertet at tage ind og handle på, at du ejer din tid – hele tiden.

Tid løber som sand gennem fingrene på os, men vil vi bygge et slot, gælder det om at holde fast og få sandet til at binde sammen. En børnelærdom vi er mange voksne, der har svært ved at efterleve.

Hvad gør en dygtig forhandler?

Gennem vores arbejdsliv er vi konstant i en forhandlingssituation – bevist eller ubevist. Derfor er det at kunne forhandle en afgørende kompetence, men hvad gør egentlig en dygtig forhandler?

Efter mere end 20 år som professionel forhandler, er jeg klar på, hvad der virker for mig. Netop den klarhed – det at kende sig selv som person og som forhandler – er for mig en af forhandlingens hovednøgler. Nedenfor finder du de øvrige nøgler jeg bruger. Kig med og se om der er en eller flere, der kan udbygge dit nøglebundt.

Inger Ørum Kirk.

Bliv en dygtig forhandler

Vi forestiller os tit forhandling i den traditionelle version ved forhandlingsbordet, hvor parterne sidder overfor hinanden. Mødet – den egentlige forhandling – ér central, men tiden før og efter forhandlingen er lige så essentiel.

Her er min forhandlingstilgang med 3 råd om forberedelse, 2 om selve forhandlingen, 2 om pauser og afbrydelser og 2 om tiden efter resultatet.

Forberedelse

1. Vær klar på hvad du vil opnå. Ikke bare hvad målet er, men vær detaljeret i forhold til formål og effekt. Overvej om resultatet kan have forskellige udtryk og find alternative veje til at nå det. Detaljeret kendskab til dit mål giver dig den største fleksibel i forhold til at opnå et stærkt resultat.

2. Forstå din forhandlingsmodparts behov og hvilken effekt de vil opnå. Gør dig klart hvad deres behov udspringer af. Søg efter deres bagvedliggende mandat og hvilket pres de er under. Hvad er resultatet værd for dem? Hvor er deres grænse? Hvad er deres tab, hvis de ikke opnår det, de kommer for? Dyb forståelse for din modpart gør det enklere at regne ud, hvordan du selv kommer i mål.

3. Vær ambitiøs – sæt barren højt og gå til forhandlingerne med en optimistisk tilgang. Som i sportens verden kan visualisering være vejen frem, til at nå et resultat som ellers synes helt uopnåeligt. Tænk, tal og ager med overbevisning i forhold det realistiske og legitime i det for dig mest optimale resultat. Forventningen og ideen om at dit drømmescenarie lykkes smitter både dine medspillere og modparter.

Forhandling

4. Lyt aktivt. Vær nysgerrig, spørgende og åben. Din interesse viser overskud. Det at efterspørge din modparts synspunkter, argumenter og behov, er en vej til resultatet. Du får viden om, hvad der skal til, for at modparten oplever, de er kommet i mål. Lyt oprigtigt og omsæt det du har hørt i en kontekst, så du viser, du har forstået og er imødekommende, men også at du holder fast ved den effekt, du selv går efter.

5. Forhandling handler om gensidighed, om at opnå et gunstigt resultat, ikke bare for dig selv, men også for din forhandlingspartner. Sigt efter fælles gevinst og undgå en vinder og en taber situation.

Pauser og afbrydelser

6. Tålmodighed er en dyd. Hav god tid. At afbryde forhandlingerne, enten som signal om at der umiddelbart ikke er et forventligt resultat i sigte, eller som en pause hvor parterne kan tænke i fred,  kan være mere virksom end mange timers og dages forhandling.

7. Vær ikke bange for ikke at opnå et resultat. Alle resultater kan købes for dyrt. En afgørende styrke i forhandlingen er, at kende sin grænse og vide man kan vælge, at opgive at nå resultatet. Hav samtidig med i overvejelsen, at hvis du går, så går du, og kommer kun tilbage, hvis der kommer nye åbninger på bordet.

Efter resultatet 

8. Husk alle skal leve med resultatet. Fremhæv klart dit eget resultat, men anerkend samtidig hvad din modpart har fået med sig. Del succesen og være respektfuld i forhold til både proces og resultat. Uanset om det er en enkeltstående situation, eller du og din forhandlingspartnere skal videre sammen, så vil din tilgang smitte af på din næste forhandling.

Er resultatet, at forhandlingen er endt uden enighed, så kræver også dette, at du forholder dig respektfuldt. Lad ikke situationen overskygges af følelser eller preferencer. Tag hverken succes eller manglende resultater personligt.

9. Følg resultatet til dørs. Husk hvad forhandlingen handlede om og husk at få den fulde effekt ud af resultatet. Tit er forhandlings resultatet blot begyndelsen til helt nye muligheder.

Fejl og fejringer

Når resultatet er i hus, er der stadig opmærksomhedspunkter. Hvad enten det er den lille daglige håndtering af en samarbejdstvist, eller overenskomstforhandlingerne mellem hovedforbundende der er på plads, så husk altid de to F’er.

Lær af dine fejl, så du er endnu skarpere i morgen og husk at fejre resultatet – gerne sammen med din modpart – hvis I er lykkes med at skabe en ægte win – win. Det sammen at kunne fejre resultatet kendetegner den ultimative forhandling.

Er du interesseret i flere forhandlings tilgange, så se denne netværksblog hvor du finder flere  professionelle forhandleres råd.

Aktiver din mentale arv

IMG_5926I sommer fyldte jeg 50 år. Den runde fødselsdag inspirerede mig til at se min verden i fugleperspektiv. Satte gang i overvejelserne om min mentale arv og hvordan jeg kan bruge det til at blive mere klar på, hvor jeg er, hvor jeg vil hen, og hvad der skal til, for at det bliver min virkelighed.

Fødselsdags-tankerne har jeg nu struktureret og er gået i gang med at identificere min mentale arv, efterse den og aktivere den bevist.

At vedgå dig din arv, erkende hvad du har med dig og hvad du giver videre – bevist eller ubevist – kan være en effektiv måde til at få et fastere greb om hvordan du tilgår, styrer og former også dit professionelle liv.

Du bestemmer selv reglerne

Det er ikke jura det her. Du styrer selv, i hvilken sammenhæng du vil se din arv og hvilken arv du vil vedgå dig, hvad du vil blive ved med at bære med dig og i hvilke situationer du sætter arven i spil. Alt andet lige …..

For noget kan være så indgroet, at det er svært ved at komme af med igen. Er det tilfældet, kan der være hjælp at hente ved at tale med andre, søge professionel bistand, eller måske en gang for alle komme til ro med at; “Sådan er det.”

At gøre dig klart, om du har arv i bagagen, du ikke er interesseret i at tage med videre, kræver et reelt stykke arbejde, men håndterer du det, kan det flytte dig gode steder hen, det aktivt at forstå, og komme overens med din mentale arv.

En praktisk tilgang

I et eller andet omfang gør vi det vel alle løbende – ser på fortid og nutid  – for at blive klare på hvem vi er, hvad vi vil (være) og hvad vi vil give videre.

At angribe emnet struktureret og skrive observationerne ned har imidlertid givet mig en indsigt, jeg har haft svært ved at nå frem til og arbejde bevist med, som en del af arbejdslivet, hvor den ene måned har taget den næste og vaner og “plejer” let får overtaget.

Helt lavpraktisk har jeg opdelt mit liv i tidsintervaller, livssituationer og påvirkningsmiljøer. Opdelingen kunne være noget der ligner nedenstående, det afgørende er, at du finder de intervaller og nøgleord, der giver mening for dig.

  •   0 – 10  år – hjem – familie – ideen om mig selv
  • 10 – 20 år – skole – fritidsinteresser – venner
  • 20 – 30 år – uddannelse – arbejdsplads – parforhold
  • 30 – 40 år – børn –  eget hjem – arbejdsliv
  • 40 – 50 år – karriere – (livs)valg – netværk

Intervaller og nøgleord bruger jeg til at overvej, hvad der har påvirket mig og hvilken mental arv, selvforståelse, livsopfattelse og tilgang, jeg har taget med mig.

Jeg er detaljeret og konkret. Skriver ned, genopleve situationer og se, om de er en del af mit adfærdsmønster i dag. På den måde får jeg en bevidsthed om, hvordan jeg agerer, og et redskab til at konfrontere den tilgang og adfærd jeg har. Jeg kan udfordre mig selv på, hvad der giver mening, der hvor jeg er nu. Se om der er noget jeg har glemt, overset eller ikke bruger godt nok, og om der er noget, det er på tide at skille mig af med og komme videre fra.

Hvad du giver videre

Et er, at forholde dig til hvad du selv har med – hvad dit arvegods er. En anden givtig overvejelse er, hvad du giver videre til dine arbejdskollegaer, dine samarbejdspartnere eller dine medarbejdere. Hvad du vil stå for, kendes for og huskes for.

Også her, kan du bruge ovennævnte tilgang, nu med fokus på dine skiftende arbejdspladser, roller og projekter. Samtidig kan du indhente vidneudsagn. Du kan spørge dine relationer – både tidligere og nuværende – hvad der kendetegner dig. Hvad de husker dig for. Hvad de har oplevet, er din største force og hvad du med fordel kan udvikle eller overveje.

Det kræver mod og vilje til at forholde dig til dig selv, og til dine relationers opfattelse af dig. Samtidig er det en effektiv øjenåbner – og det giver dig valgmuligheder. Valgmuligheder til at forstå, tage stilling til og arbejde med den effekt du har på dine omgivelser og bevist forme det aftryk du efterlader.

Jeg har nu et halvt århundrede bag mig og en klar ide om, at jeg skal have det næste halve med – og en forventning om at jeg skal arbejde i en pæn del af min fremtid. Samtidig er jeg helt bevidsthed om, at det kan være slut i morgen. At se på min mentale arv som et aktive valg jeg tager hver dag, adresserer både nuet, årene jeg har foran mig og tiden når jeg ikke er mere. Det føles livsbekræftende!

Få et netværk som vil dig – og virker

Vi bliver løbende tudet ørene fulde, når det gælder vigtigheden af et godt professionelt netværk. Netværk er vejen frem. De relationer vi skaber gennem netværk, kan skubbe os videre i karriere – måske i en helt ny retning – eller til et helt nyt job.

IMG_1744Dagligt oplever jeg, at netværk er afgørende i et professionelt liv. Gennem netværk bliver vi inviteret til eksklusive faglige arrangementer. Får kontakter, som professionel kan bringe os et nyt sted hen og giver adgang til hidtil ukendte udviklingsmuligheder.

Men at skabe og vedligeholde et virksomt netværk handler ikke om, hvor tit du bevæger dig ud blandt mennesker, hvem du kender, hvem du er connected med på LinkedIn eller om du husker at aflevere dit businesskort, når du er til en reception. Der er noget helt andet, der er i spil. Nemlig dig selv og det du kan bidrage med, i relation til de mennesker du interessere dig for.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Dit afsæt til at skabe et netværk som kan hjælpe dig er, at du har fokus på, hvordan du kan hjælpe andre. Starter du med oprigtigt at ville et andet menneske og er der gensidig kontakt og forståelse for hvordan I giver mening for hinanden, så kan du – relation for relation – danne et netværk, som bringer dig videre.

Vær interesseret, før du gøre dig selv interessant. Lyt, del og bidrag. Gør det at netværke, til en del af måden du arbejder på. For et netværk er ikke noget, du sætter i anvendelse, når du selv har brug for det. Det skal være en del af den måde, du tænker din hverdag på. Når du opdager noget, nogle burde kende til, læse om, nogle der med fordel kan mødes, så bring det i spil. Få det til at ske.

Og husk – et professionelt netværk skabes også gennem private relationer. Hvem ved, hvor, hvornår og hvordan den næste åbning viser sig.

Klar, konkret og konsekvent

En ting er at forstå hvad der skal til og at have viljen til skabe de varige relationer som virker. Noget andet er at få det gjort i en travl hverdag. For nogle er det et grundlæggende persontræk, det at relatere oprigtigt, åbent og bidragende med andre mennesker. Noget de slet ikke kan lade være med. For andre er det en opgave, der kræver konstant opmærksomhed.

Fælles for os alle er imidlertid, at udgangspunktet for et værdifuldt netværk er at være til rådighed og bidrage. Uanset om det kommer naturligt eller er tillært, så er de tilgange og værktøjer, som er en grundforudsætning for at relationerne holder på den lange bane, de samme.

Vil du skabe et netværk som virker, så vær;

  • nysgerrig og lyttende – stil åbne spørgsmål
  • generøs – del af hvad du kan, har, er og vil
  • ærlig
  • kvalitetsbevist – invester din tid hvor du gør en forskel og er relevant
  • åben
  • betænksom
  • bidragende – med forbindelser, viden, ideer
  • modig – bryd din comfort zone
  • opsøgende og vedholdende – men ikke træls. Er der ingen genklang i relationen, så forfølg den ikke

Og vigtigst af alt – vær dig selv! 

Netværk der virker

Et netværk er ikke en fast defineret størrelse af mennesker, du kan indeksere og arkivere, som passivt ligger klar til bruge i situationer, hvor du tænker, det er opportunt for dig.

Derimod handler det om at skabe relationer til mennesker, som du finder interessante og relevante ud fra dit oprigtige ønske om at hjælpe dem og gøre dem bedre, uden bagtanke for hvad du får ud af det. Relationer der gensidigt tænker dig ind i deres verden og bringer dig steder hen, du kun i din vildeste fantasi, forestiller dig mulige.

Så sæt dig selv i spil, hvis du ikke allerede er igang. Ræk ud. Gå klart, konkret og konsekvent igang med at kontakte de mennesker du kan og vil hjælpe videre i verden. Del din kage. Det virker!

En inspiration til at netværke og i øvrigt til ledelse og rigtig meget andet livsrelevant, kan findes i Facebook´s COO Sheryl Sandbergs dimissions tale til Tsinghua University’s School of Economics and Management i Beijing 27. juni 2015. Det foregår på engelsk. Start 2.35 min inde hvis du vil undgå den kinesiske introduktion.

Karrierespor og jobskift – gør valget til dit

IMG_2367_2

Ved rekruttering er der et mønster for, hvordan en virksomhed øger træfsikkerheden og får ansat den bedste til jobbet. Du kan med fordel bruge samme opskrift når det handler om dit karrierespor og dit næste jobsøgning. For det vigtigste er ikke at overbevise en ny arbejdsgiver om, at du er den rette til jobbet.

Det vigtigste er, at jobbet, virksomheden – og din nye chef – er rigtige for dig.

Rekrutteringens ABC

Evnen til at ramme rigtigt første gang, når en stilling skal besættes, er afgørende for en virksomhed. En rekruttering er en markant investering. Det koster tid, penge og fokus at få en ny medarbejder kørt sikkert og effektivt ind i forretningen og hurtig gjort til en værdifuld bidragsyder og holdspiller.

Det kræver en professionel tilgang at rekruttere. Samtidig er det ret enkelt: Virksomheden skal vide hvad den har behov for – hvad stillingen kræver – og have værktøjet til at finde den kandidat, der bedst matcher. Ikke bare her og nu, men en kandidat som har potentiale til at udvikle sig selv og virksomheden. En kandidat der vil virksomheden ud fra en ærlig, gensidig forventningsafstemning.

Det kræver, at virksomheden har styr på sig selv – og på kandidaten. Kender kandidatens baggrund og erfaring og forstår det individuelle potentiale og behov. Afgørende redskaber i værktøjskassen er her et grundigt interview-forløb, test, hvis der er tvivl om persontræk eller faglighed, og ikke mindst det at sikre flere uafhængige referencer.

Gør dig klar til jobskifte

Og hvordan er det så lige, du bruger rekrutteringskonsulenternes værktøjskasse til at sikre dig det rigtige job? Helt simpelt: brug de redskaber, du må forvente bliver brugt til at screene dig til en stilling, som træningsredskaber. Brug dem til at blive bevidst om, hvilken stilling du sigter efter. Og dermed også klar på hvad der skal til, for at du kommer i betragtning.

Nedenstående er eksempler på redskaber, du med fordel kan arbejde med:

  • Bliv bevist om hvad du kan – og hvad du kan bidrager med. Udarbejde et basis CV, som du kan skræddersy til den relevante stilling. Enkelt, informativt og velstruktureret. Et CV skal gøre din nye chef nysgerrig og give lyst til at møde dig. Hold det kort. Kan du ikke få din historie stærkt igennem på max 2 sider, viser det meget om dig som person.
  • Skriv 1 sides stillingsbeskrivelse for dit næste ønskejob. Rolle, ansvarsområde, faglighed, personlige egenskaber m.v. Brug stillingsbeskrivelsen til at blive klar på hvad du vil. Klar på dine behov. Realitetstjek om du har faglighed, erfaring og profil som gør, at du vil være en relevant kandidat. Hvis du oplever, der er mangler, så forhold dig til, hvad du kan gøre for at udbedre dem.
  • Find virksomheder, hvor en stilling som har de elementer, som er afgørende for dig, findes. Find personer i dit netværk, som kan være indgange til de konkrete virksomheder. Tal med dem, og bliv klogere på om der er mulige stillinger – og klogere på virksomhedens kultur, ledelseshold, værdier m.v. Klogere på hvad der er vigtigt for dig.
  • Øv dig på en interviewsituation. Træn gerne med en mentor eller sparringspartner. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt ved din sidste jobsamtale? Hvad skal du gøre anderledes og hvordan? Vær konkret og krævende i forhold til dig selv. Er du tidligere blevet testet f.eks. i en persontræks-test, så brug testen som input. Er du ikke testet tidligere, så overvej at investere i en professionel test, eller forsøg dig med et af de talrige gratis eksempler på nettet.
  • Tænk over, hvem du vil angive som reference. Find 2 -3 personer som kan tale med vægt og kendskab til dig i professionel sammenhæng. Spørg gerne på forkant, om de vil stille op. Søg feedback. Hvad tænker de, du med fordel kan fremhæve og hvor kan du blive stærkere? Brug referencernes indsigt i din forberedelsesproces og som blik på, hvad du udviklingsmæssig kan bruge tid og ressourcer på her og nu.

Bliv klar på dit karrierespor 

Alt for tit søger vi nyt job, fordi vi vil væk. Væk fra et kedeligt job, manglende udviklingsmuligheder eller en dårlig chef. Bliver fristet til at sige ja med udgangspunkt i fravalget, ikke fordi det nye job er et velovervejet tilvalg. Vi forelsker os blindt i ideen om noget nyt og bedre. Forelsker os i den der vil os. Men forelskelse bliver til hverdag, og når begejstringen over at være sluppet væk har lagt sig, er risikoen stor for at være landet i det forkerte job.

Så drop kærligheden her. Vær lige så professionel når det handler om dit arbejdsliv, som du forventer din kommende arbejdsgiver er. Tag målbevidst hånd om dit jobskifte. Du er eksperten i, hvad der er rigtigt for dig. Kender du værktøjskassen, har du de bedste muligheder for at ramme plet. Og rammer du plet, så vinder både du og din kommende arbejdsgiver.