Kategoriarkiv: Selvudvikling

Coach dig selv

Et mantra for os alle må være: Coach dig selv! Vi er vores egen bedste træner, men skal vi nå vores mål, kræver det, vi er helt spidse på, hvad vi træner til, hvordan vi gør træningen mest optimal, at vi har sat ambitionsniveauet rigtigt og at vi er villige til, at lægge den indsats der skal til.

I min sparring med ledere og nøglemedarbejdere har jeg det privilegium, at arbejde med mennesker som inviterer mig ind i deres verden. Indsigtsfulde, begavede, ivrige, hurtige, velovervejede, indelukkede, fremgangsrige, udfordrede, dominerende, samvittighedsfulde, flyvske, fantasifulde, tvivlende mennesker. Etiketterne de selv og andre sætter på dem, er mangfoldige. Fælles for de meget forskellige mennesker er imidlertid én ting – de er søgende. Søgende efter at blive klogere på sig selv, klogere på om etiketterne passer, klogere på egen udvikling og på hvordan de kan skabe det liv, de vil leve.

Når det handler om at blive klogere på dig selv, er der nogle afgørende faktorer, som spiller ind. Indsigt i dig selv, og hvad der driver dig, hvad der falder dig let og hvilke udfordringer du har, erkendelse af hvad du kan og vil med dig selv og bevidsthed om hvad det kræver at nå det, du sætter dig for.

Her kan en sparringspartner hjælpe dig, men det vigtigste er i virkeligheden, at du selv tager fat, som din egen daglige coach.

Look …
IMG_5214_2

At arbejde med os selv og sætte mål for hvad vi vil, er virksomt. Det giver retning og skaber opmærksomhed på, hvilken handlinger der kræves. At lægge en plan, tjekke op på om vi er godt på vej og løbende vurdere om vi har værktøjerne i orden, så vi kan nå målet, er ganske fornuftigt. At evaluere både i processen og når resultatet er i hus, for at sikre fremadrettet læring, er nødvendigt.

Men vigtigst er, at vi ser os selv, og at vi ser os selv efter i sømmende løbende. Vi skal være kritiske – og ambitiøst realistiske –  i forhold til de mål vi sætter for os selv. Vi skal forholde os til, hvad der driver og motiverer os både professionelt og privat, så vi sikrer, at vi arbejder med vores egen dagsorden og ikke med andres forståelse af os eller forventninger til os.

… lyt, lær, og sæt igang

Men hvordan bliver vi kloge på hvem vi er, hvad vi vil (være) og hvordan vi går til det, hvis vi vil nå de mål vi sætter os? Her er  indsigt, erkendelse og bevidsthed afgørende.

Indsigt kan du skaffe dig selv bl.a. gennem

  • at se grundigt på dig selv og det du gør, og løbende være nysgerrige på dine egne tanker og handlinger. Se efter mønstre, udfordre dine motiver og forhold dig kritisk til hvad du lykkedes med, og hvad der falder dig svært
  • at skabe rutiner for dig selv, hvor du stopper op og noterer dig, gerne helt konkret, hvilke tanker du har og overvejelser du gør dig
  • dagligt at lytte til din krop og hvordan du fysisk har det i givne situationer
  • at efterspørge de ideer, fortællinger og opfattelser andre har af dig – enten ved at observere dem i din daglige omgang med dine relationer, eller ved simpelthen at udbede dig feedback i konkrete situationer

Erkendelse kommer forskelligt for os. Enkelte oplever nærmest åbenbaringer, hvor det pludselig bliver tydeligt, hvad der er den personlige drivkraft, og hvad det betyder for målsætningen. Andre arbejder med plus og minuslister og tager beslutning på baggrund af disse. Andre igen noterer ned hvad der skaber glæde i hverdagen, og sætter mål og ambitioner, efter hvordan der skabes mest muligt plads til netop det.

Bevidsthed kan du skabe, ved at være konkret og realistisk om hvor du er nu, og hvad der skal til for at bringe dig derhen, hvor du vil være. Konkret og realistisk i detaljer også om hvilken indsats det kræver og hvad det har af omkostninger og konsekvenser.

Coach dig selv

Hvis du har lyst, mod og vilje til at kigge ind i dig selv, kigge på dine preferencer, aflure dig dine vaner, udfordre dit “plejer”, sætte spørgsmålstegn ved dine “altid” og “aldrig” og efterspørge et spejl på dig selv fra andre, så er du godt på vej til at blive en effektiv coach for dig selv – en coach du altid har adgang til.

Har du indsigt, erkendelse og bevidsthed på plads, når det gælder dig selv, så stå du med et helt Kinderæg i hånden og er klar til at se dig selv i et perspektiv, som gør, at du rent faktisk kan rykke på og lykkedes med, det du sætter dig for.

Vil du læse mere om det at arbejde med dig selv, så se her hvor det bl.a. handler om at skabe et realistisk selvbillede.

Nøglen til tidsstyring

Er du som jeg, tidsoptimist til benet? Stiller du og din omverden høje krav til, hvad du skal levere både professionelt og privat? Har du ambitioner om at nå det hele, skabe resultater af høj kvalitet og samtidig have det godt og sjovt? Så læs med her og se om min enkle tilgang, kan give dig nøglen til tidsstyring.

10

Hovedløs tidsregning

Vi ved det godt. Ting ta’r tid. Tit måske længere tid end vi havde planlagt eller håbet på. At være på bagkant – forlade noget før du er helt færdige, for alligevel at komme for sent til det næste uden helt at have hovedet med, kan være et konstant benspænd. Med en overoptimistisk og hovedløs tids- og opgavetilgang bliver vores resultater – og vores liv – kun dårligere.

Tidsstyring arbejder de fleste af os med i en eller anden form. Vi bliver med jævne mellemrum trætte af bevidstløst at forsøge at presse ting ind i kalenderen og sætter os for at: “Nu skal det være anderledes“. Men lad os se det i øjnene – det er svært at skabe varige forbedringer.

Arbejd med din bundlinje

I forretningsverdenen er det, der kendetegner virksomheder der overlever på den lange bane, at de har fokus på bundlinjen. De overvejer konstant omkostninger, ser på værdiskabelsen i hver enkelt tiltag og implementerer vedvarende smartere, enklere måder at arbejde på. Samtidig har de øje for toplinjen. Hvordan øges vækst og indtjening. Hvor findes nye markeder, vare, kunder m.v.

Hvis vi ser på vores tid, som dygtig ledelse ser på forretningen, så er fokus på bundlinjen også for os vejen til langtidsholdbarhed. Når det gælder tid, handler det om at arbejde med hvad vi kan forenkle, gøre mere rationelt eller helt skære væk. Samtidig skal vi målrettet prioritere det, der giver os værdi og får os til at trives og udvikles. Selv om vi ikke kan udvide hverken døgn eller uge, kan vi skabe et liv, som sikrer os det optimale udbytte, af den tid vi har.

Regn det ud

Du kan regne ud, hvordan det ser ud for dig. Gå til din tid som til dit økonomiske budget, med en realistisk forståelse af din ramme og det faktum at du alene kan omprioritere inden for rammen – ikke udvide den.

Prøv følgende regnestykke til tidsstyring:

  • Der går 24 timer på en dag og 7 dage på en uge. Det giver os 168 timer at gøre godt med om ugen. Hverken mere eller mindre.
  • Et voksent menneske skal sove 7 – 9 timer i døgnet, hvis vi vil forblive raske og produktive.  8 times søvn hvert døgn giver os 112 vågne timer til rådighed i ugen.
  • I vores liv er der tid, vi ikke umiddelbart kan gøre rede for. Spildtid. Tid der forsvinder op i den blå luft. Regn minimum med en time om dagen. Så har vi 105 timer tilbage.
  • Sidst er der “det uforudsete” – det vi aldrig planlægger med, men som vi notorisk ved sker. Forhold dig til det som fakta og som noget der tager mellem 10 – 30 timer om ugen.

Du har således mellem 95 og 75 vågne timer til din disposition om ugen.

Næste skridt er at lave et budget baseret på din virkelighed. Har du ikke et klart billede, så skab overblik ved at registre din tid over et par uger – ærligt, fast og vedholdende. Arbejder du 37 timer om ugen, eller er det nærmere 50+. Hvor meget transport tid har du. Hvor mange timer spiser du. Hvor mange timer gør du rent, er nærværende med dine børn, med din ægtefælle, din familie og dine venner. Hvor mange timer har du til dig selv.

Du har nøglen til tidsstyring

Med dit tids-budget i hånden, er du klar til tage ejerskab af din tid, med de valg og fravalg det kræver. Sæt din uge i et skema med 24 timer og 7 dage. Beslut hvor meget du vil arbejde, hvem du vil bruge tid sammen med m.v. Først i grove træk og derefter i detaljen, for her ligger djævlen i detaljen.

Hvis du har brug for radikale ændringer, er det nødvendigt at bryde din dag op, så du får styr på alt fra morgenritualer, møder, kollegial samtale, fokuseret opgaveløsning, transport, madlavning, surfning på nettet m.m. Er du ikke klar på, hvad du vil stoppe med, skrue ned for eller ændre, så vil du ret hurtigt finde ud af, at du fortsat overforbruger konsekvent.

Du har nøglen til tidsstyring, når du erkender, at tid er en konstant størrelse, du ikke får mere af. At du alene har ansvaret for, hvad du bruger din tid på. Det at stoppe overforbruget, oplevelsen af altid at være bagud og aldrig at have tid til nok til det vigtigste, er i dine hænder. Banalt, enkelt – og samtidig så svært for mange af os. Det kræver bevidsthed, valg, planlægning, vedholdenhed, fravalg og mod. Samtidig giver det uendelige muligheder, det helhjertet at tage ind og handle på, at du ejer din tid – hele tiden.

Tid løber som sand gennem fingrene på os, men vil vi bygge et slot, gælder det om at holde fast og få sandet til at binde sammen. En børnelærdom vi er mange voksne, der har svært ved at efterleve.

Vil du lykkes med dit nytårsforsæt?

IMG_7705Det er tiden for nytårsforsæt. Men hvad er et forsæt egentlig – og hvorfor bliver vores nytårsforsæt så sjældent til noget? Svaret er givet individuelt, men der er hjælpe at hente. Start med at blive klar på, hvad et forsæt er, og forstå hvad der skal til for at føre det ud i livet. For har du et konkret forsæt og sætter du målrettet din viden og vilje ind på at gøre det til virkelighed, så er du langt ude over ønskestadiet og godt på vej til at skabe den nye virkelighed, du har sat dig for.

At handle med viden og vilje

En definition af forsæt findes i den danske straffelov. I strafferetlig forstand foreligger forsæt hos den, der handler med viden og vilje og som anser det for overvejende sandsynligt, at de elementer er til stede, som sikrer, at den hændelse, man har til fortsæt skal ske, sker. To afgørende grundelementer. Har du viden om, hvad der skal til for at få dit forsæt til at lykkes? Og har du viljen til at foretage den eller de handlinger, der gør det til virkelighed?

Eksempel: Hvis dit nytårsforsæt er at få et nyt job, så handler det på videndelen bl.a. om at gøre dig klart, hvad det er for et nyt job – eller job-retning – du vil gå efter. Det handler om at arbejde på alle de platforme, hvor du er synlig for en ny arbejdsgiver og i dit netværk. Giv din LinkedIn-profil et grundigt eftersyn. Google dig selv, og se hvad der kommer op, så du er bevidst om, hvad en evt. ny arbejdsgiver finder. Få dit CV på plads i en kort, indbydende og overskuelig grundform, som kan tilpasses forskellige jobmuligheder.

Når det gælder viljen, så gør dig klart, om det er noget du vil, og om du vil lægge den indsats i opgaven, som der skal til, for at den lykkes. Er det så vigtigt for dig, at du vil bruge din fritid og din energi på målrettet at gøre dig klar til et nyt job og fornægte dig selv tid til de andre ting, du også har lyst til? For hvis du ikke sætter din vilje igennem og gør den til handling, så er det et rent tilfælde om det, du sætter dig for, bliver virkelighed.

Nytår er tid for ønsketænkning og bønner

Vor tids nytårsforsæt har sin oprindelse i nytårsny-ønsket. Nytårsny henviser til den første nymåne i det nye år. Fra oldtiden har det været tradition at opsende et ønske eller en bøn mod den første nymåne i det nye år. Her handler det om tro. Om at bede om hjælp fra højere magter uden nødvendigvis selv at skulle lægge en indsats. Ret langt fra forsæts-tanken.

Man skal ikke kimse af ønsker. De kan være selvforstærkende, idet tanken om, hvad du gerne vil, kan gøre, at du bevidst eller ubevidst arbejder mod, at det lykkes. Og tror du, kan en bøn måske ligefrem hjælpe – hvad ved jeg. Det, jeg imidlertid ved, er, at vil du, at noget skal ske, så er den sikreste vej til at lykkes, at du forfølge dit forsæt med al din viden og vilje. Helt konkret  – brudt ned i enkelte handlinger og tiltag.

Bliv klar på om du har et forsæt – eller et ønske …

Hvert år skrives utallige artikler om hvad der skal til for at få nytårsforsæt til at lykkes. Jeg vil ikke påstå, at jeg har nøglen. Men ved at se på dit nytårsforsæt, helt bevidst som enten et nytårsny-ønske eller et egentligt forsæt, kan du hente hjælp til at forventningsafstemme og blive klar på, hvad du har gang i, så du ikke går ind i året styrende direkte mod at fejle,  skuffe dig selv og gentage dårlige mønstre.

Så se dig i spejlet. Er det et ønske eller et forsæt du har? Hvis det er et ønske, så se det som det det er – et håb, en drøm, en bøn. Glæd dig ved tanken og find samtidig ro ved, at det er ude af dine hænder om det sker eller ej.

Er det derimod et forsæt, så grib det professionelt an som noget du har ansvar for. Arbejd med din viden, styrk de omstændigheder der skal være til stede, vær målrettet, struktureret og lav faste aftaler om, hvad du selv skal gøre for at dit forsæt udmøntes i den handling, du vil have til at ske. Sæt din vilje ind og hold fast.

Der findes masser af hjælp for den, der arbejder med at nå mål og ændre vaner. De er kun en søgning væk på nettet. Prøv med ordet “nytårsforsæt”, så finder du sikkert tilgangs som: Start i det små. Vær realistisk. Vær ærlig. Vær konkret. Gør det enkelt.

På værktøjssiden kan jeg særligt anbefale bogen “The power of habit”, som enkelt og virksomt giver en tilgang til hvordan du ændre vaner. 

Selv har jeg ét nytårsforsæt. Noget som er afgørende for mig i mit professionelle virke og som er forankret i det, der motiverer mig.  Det vil jeg sætte min viden og vilje ind på at gøre til virkelighed. Og så vil jeg tage nytårsny til mig og ved årets første nymåne den 20. januar ønske for året der kommer – bare fordi …..

Har du valgt, hvad du vil være?

At vælge professionel bane er ikke bare et ungdomsvalg eller et valg, du tager én gang for alle. Det er et valg, du gennem livet skal give dig selv. For der er ikke nødvendigvis ét rigtigt livsvalg, og hvis du vil, kan du løbende justere din livsbane.

bold på strandHvis du ikke sparker til bolden,
kommer den aldrig i spil

At vælge forudsætter dog at du gør valget til dit og accepterer, at det rigtige for dig ikke ligger og venter i den ubestemte fremtid, eller kommer som en åbenbaring. Det er noget du selv skal eftersætte, opsøge og skabe. For det er alene dig, der ved, hvad der er rigtigt for dig, hvad du er i stand til at stræbe efter og hvor langt du vil gå for at nå det. Den gode nyhed er – det er aldrig for sent at vælge – og du kan vælge om!

Forleden talte jeg fremtid med en af familiens unge. 19 år. Student. Nu med fuldtidsarbejde ude i virkeligheden så hun kan tjene til at opleve fjerne dele af verden på egen hånd. Samtidig skaffer hun sig tid til at blive klogere på, hvad det egentlig er hun vil med livet. Men hvordan er det lige vi træffer de store livsvalg, med de konsekvenser det har for vores professionel og private liv?

Det store livsvalg …..

Selvfølgelig er der faktuelle og helt kontante begrænsninger. Har matematik aldrig sagt dig noget og er du talblind, så er det nok ikke at blive matematiker eller revisor som er vejen for dig. Det er dog næppe heller der, du ser dig selv stråle og gøre en forskel. Og det er for mig nøglen. At finde frem til der hvor du oplever, du har særlige forudsætninger for at lykkedes og gøre en forskel. Der hvor du kan bruge det, netop du har med dig. Der hvor du vil være. For vil du virkelig noget, så kan du det mest utrolige.

Vi fandt ikke det ultimative svar på, hvordan du vælger professionel livsbane, min datter og jeg, da vi gik der i efterårsblæsten. Men vi var grundlæggende enige om, at det handler om at ville, at vælge og at vide hvad der skal til.  Sammen afdækkede vi 3 tjekpunkter, som kan være en hjælp til afklaring. Tjekpunkterne kan bruges, uanset om det er dit første livsbanevalg, eller det er et valg, du står over for som 47 årig, hvis du oplever, at du vedholdende og tilbagevendende sætte spørgsmålstegn ved, om du er landet på den rigtige hylde.

  • Vælg selv(stændigt). Det er SÅ lige meget hvad alle andre tænker og mener. De ved ikke hvordan det er at være dig og hvad der skaber dit engagement. Det betyder ikke, du ikke kan spørge, lytte og blive klogere på andres tilgang, men vær bevist om at valget er dit alene. Det er dig der ejer det og dig der skal leve videre med det.
  • Mærk efter hvad der gør dig glad. Find konkrete eksempler på, hvad der kan få dig til at forblive fokuseret i dage og uger og oversæt det til, hvordan det kan se ud i en jobsituation. Bliver du motiveret af at arbejde med komplekse problemstillinger time efter time og næsten flyvende når du finder løsningen, så er det måske ovre i den mere detailorienterede og analytiske del af spektret du skal lede.
  • Gør dig klart hvad der skal til. Det kræver en indsats at forfølge dit valg. Det kræver et realistisk billede af, hvad der skal til i dit konkrete tilfælde, og af processen derhen. Overvej afsavn, mod, vedholdenhed og robusthed. Gør det klart for dig selv, om du virkelig er villig til at gå efter dit valg og find ud af, hvordan du fastholder det og hvor du får brændstof til at fortsætte, også når du er tæt på at give op.

Et ordentligt menneske som bidrager

Det er ikke let at foretage livsvalg og finde sin livsbane midt i meningsstormen. Der er pres på os alle for at få det perfekte liv, komme hurtigt på banen og gøre det mere end godt.

Både empiri og forskning viser imidlertid, at livskvalitet grundlæggende handler om at være et ordentligt menneske, at bidrage, at føle sig anerkendt og at være omgivet af mennesker du elsker. Det gjorde det for min mor, det gør det for mig og det samme gælder for min datter. Vigtigt at have in mente, når du hiver hjælperedskaberne frem og går til valget som det priviligium det er, at bo i et samfund, hvor det er muligt at vælge – og ikke kun én gang.

Til eftertanke her link til en artikel om valg – om livsvalg og om vores mange hverdagsvalg – dokumenteret af den australske sygeplejerske Bronnie Ware, som gennem sit arbejde på et hospice i australien har talt med døende om deres fortrydelse i livet.

Forsøm ikke dit forår …

Det er forår. Godt nok er det stadig nødvendigt med bælgvanter og tophue, men dagslys, fuglekvidder, erantis og kalender bekræfter det. Det ér forår.

Verden åbner sig og springer ud. En god inspirationskilde til at overveje om du har behov for at gøre det samme.  Åbne dig. Springe ud.

vintergaekker og erantis

Hvad giver dig værdi?

Sokrates giver perspektiv på livet når han siger:, “Det ureflekterede liv er ikke værd at leve”. Hvad der giver livsværdi for os hver især, er vores egen sandhed, men alle har vi, når vores basale behov er dækket, behov for at forstå os selv, vores omverden og finde meningen med netop vores liv.

Det kan være du allerede er der. Er åben overfor dig selv, din omverden og dit liv. Bevist om hvad du skal springe ud i – og hvad der er dit “springforbi”. At du forstår at lytte til dig selv. Søge input hos mennesker du har tillid til, som lytter til dig, interesserer sig for dig og kan og vil bidrage til at bringe din personlige undren og nysgerrighed frem mod handling. At du løbende stiller dig selv spørgsmålet: “Hvad vil jeg…”, og har redskaberne til at finde svaret.

Hverdag og vaner

Det er dog ikke lige til for alle. Hverdag og vaner er ikke naturlige hjælpere, når det handler om at reflekterer og finde ind til det, der giver os mening. Derfor kan det være nyttigt, at du sætter en ramme for dig selv. En ramme hvor du reflekterer, rydder op og sætter på plads. Finder ud af om du skal skille dig af med noget af det der er. Om nyt skal komme til. Kere dig om dig selv – systematisk. Laver en aftale om at tage dit liv alvorligt. Først og fremmest en aftale med dig selv.

Omtanke og omhu er gode indgange til enhver relation og det starter altid hos dig selv. Omtanke og omhu i dit eget liv og med hvordan du lever det. Ser muligheder, gribe dem, eller er bevist om hvorfor du lader dem ligge u-besøgte.

Bevistheden og rummet til omtanke og omhu kommer ikke af sig selv. Det kræver tid og mod. Kræver at du ser din verden og ikke fortaber dig i hverdagens travlhed. Og her er det foråret kommer ind i billedet. Åben dine sanser. Se dig omkring. Træk vejret. Foråret viser dig helt fysisk vejen. Giver ideer om nye begyndelser. Ikke nødvendigvis fordi du skal rive alt op med rode og plante nyt. Forår er både den mere end 100 årige gamle bøg, der springer ud igen og den nye lille løgvækst, som aldrig har vokset i netop din have før.

Brug foråret som motor for dine reflektion. Trods vaner, hverdag og travlhed.  Find roen til at udforske det. Og med samme Sokrates ord:, “Vogt dig for goldheden ved et travlt liv”.

Forsøm ikke dit forår.