Indspark

At være et arbejdende menneske, indgå i relationer og skabe resultater kræver fokus og nytænkning. Det kan være hårdt, sjovt, udviklende, udfordrende, meningsgivende, spændende ….  altid er det – arbejde!

Er I nysgerrige på, hvordan andre virksomheder går til kendte udfordringer? Vil I høre en ekstern vinkel og komme i dialog om jeres aktuelle emner og temaer? Har I brug for at blive inspireret på det nyeste i teori og praksis inden for det HR-faglige område?  Det kan være den helt nødvendige vitamin-indsprøjtning til HR-medarbejdere, ledergrupper, tillidsfolk eller andre relevante at få en professionel ekstern vinkel på aktuelle relevante problemstillinger.

Fra inspiration til handling

At blive set på med andre øjne og selv at få pudset sine briller kan være lige det, der skal til. Det kan sætte den rigtige bevægelse i gang. Det kan sikre, at et konkret resultat opnås. Det kan skabe motivation, forståelse og afsæt for nye samarbejder.

Min passion er at arbejde med mennesker. Med ledelse. Med organisationen.  Det at dele min faglighed, mine erfaringer og min viden og gennem dialog udfordre og blive udfordret er altid en givende oplevelse. At sikre at mine foredrag, oplæg og workshops dækker det efterspurgte behov og samtidig rammer en nerve af noget  nyt og anderledes, som bringer det uventede i spil, er en konstant ambition for mig.

Det er jer, der sætter dagsordenen

Mine foredrag, oplæg og workshops tilpasses altid det aktuelle behov og tager udgangspunkt jeres virkelighed.

Jeg skræddersyr sammen med jer den rette dialogmodel og det konkrete tema, så det er top-relevant i jeres situation. Udgangspunktet er, hvordan jeres aktuelle udfordringer ser ud. Hvad det er, I skal videre med NU. Effektivt og lystbåret. Hvordan I bedst får et ude fra og ind perspektiv på konkrete problemstillinger eller projekter i et fælles, udviklende forum.

Kontakt mig for flere oplysninger eller en mødeaftale.