Tag-arkiv: Arbejdsliv

Nysgerrig ledelse

Som leder skal du have klare mål, skabe resultater, forstå din forretning, besidde vilje til at levere og lede, have tiltro til dig selv, dine overbevisninger og din intuition, bevare en følelsesmæssig balance også under pres, kommunikere klart, konkret og begejstret, sætte retning, være interesseret i andre, bygge relationer, begå dig i mangfoldige kulturer og indgå naturligt i samarbejder og partnerskaber. En nøgle til alle disse ledelseselementer, er nysgerrighed. Skal du lykkedes som leder, må du bedrive nysgerrig ledelse!

IMG_2536

Hvad er nysgerrig ledelse?

Når det handler om de kompetencer og krav, det forventes du mestre i chefjobbet, er listen lang. Èn kompetence glemmes dog tit, når chefjobbet beskrives – du skal være nysgerrig, for nysgerrig ledelse virker.

Nysgerrig ledelse er at stille spørgsmål, ikke for at være interessant, ikke for at blive hørt og ikke for at høre dig selv eller for at forklare. Det handler om åbent og interesseret at stille spørgsmål og lytter for at blive klogere, for at forstå, lærer og se muligheder, se udfordringer og perspektiver, som ikke er synligt for det blotte øje.

Nysgerrig ledelse er et værktøj, som kan åbne det større billede for dig, vise dig sammenhænge og få detaljen frem i lyset og på plads. Et værktøj, der kan skaffe dig adgang til det du ikke ved, du ikke ved.

En praktisk tilgang

For nogle kommer nysgerrighed helt naturligt. For andre kræver det opmærksomhed og struktur, at søge viden hos andre. Ens for alle er imidlertid, at formålet i ledelsesmæssigt sammenhæng altid skal være på plads, at kulturen skal fremme dialog og videndeling og at strukturen i spørgetilgangen skal være inviterende.

At undere sig, reflektere, spørge interesseret, lytte aktivt uden selv bevist eller ubevist at være igang med at svare eller forklare, give plads og åbne op for andres vidensbank, er en kompetence der kan trænes. Feedback og den spørgeteknik der ligger i dette redskab, er anvendelig til formålet også i bredere forstand end den traditionelle feedback situation.

Åbne spørgsmål er en anden tilgang, som baner vej og giver mulighed for at uddybe, reflektere og bringe andre personer, synspunkter og anden viden og tilgange i spil. Spørgsmål som bringer nyt frem, inviterer til videndeling og skaber dialog er f.eks.: Under hvilke omstændigheder opstår situationen? Hvem er interessenterne her? Fortæl mig de 3 emner du tænker, er vigtigst at arbejde med nu. Hvad kan dette sammenlignes med? Hvem kan afhjælpe/bidrage/gøre os klogere? Hvad er der sket her, siden vi drøftede dette sidst? Hvad vil der ske hvis ….? Er der noget relevant her, vi ikke har talt om? Hvilket spørgsmål vil det være hjælpsomt, jeg stiller nu? 

En video om kunsten i, og vigtigheden af, at stille åbne, nysgerrige, direkte spørgsmål finder du her. Googler du emnet, er der bl.a. TED talks m.v., det handler om det at stille spørgsmål, der giver dig viden, får dig til at tænke og får verden omkring dig til at tænke med. For dig som leder, er din evne til at stille spørgsmål til dine medarbejdere, din chef, dine samarbejdspartnere, dine kunder og andre relevante relationer, en af dine vigtigste adgange til at lykkedes med mere end du tænkte muligt.

Uanset hvilket ledelsesniveau du arbejder på, skal du have øje for det, der er tæt på, se djævlen i detaljen og være nærværende i din personaleledelse og i dine samarbejdsrelationer. Samtidig skal du sætte retning, være inspirerende og visionær, forstå det større billede, have horisonten i sigte og skabe langtidsholdbare resultater.

At rumme den ledelsesmæssige spændvide der i dag kræves, kan virke næsten umulig, men Albert Einstein viste tidligt en inspirerende tilgang til opgaven, da han sagde: “I have no special talent. I am only passionately curious.”

Hvad gør en dygtig forhandler?

Gennem vores arbejdsliv er vi konstant i en forhandlingssituation – bevist eller ubevist. Derfor er det at kunne forhandle en afgørende kompetence, men hvad gør egentlig en dygtig forhandler?

Efter mere end 20 år som professionel forhandler, er jeg klar på, hvad der virker for mig. Netop den klarhed – det at kende sig selv som person og som forhandler – er for mig en af forhandlingens hovednøgler. Nedenfor finder du de øvrige nøgler jeg bruger. Kig med og se om der er en eller flere, der kan udbygge dit nøglebundt.

Inger Ørum Kirk.

Bliv en dygtig forhandler

Vi forestiller os tit forhandling i den traditionelle version ved forhandlingsbordet, hvor parterne sidder overfor hinanden. Mødet – den egentlige forhandling – ér central, men tiden før og efter forhandlingen er lige så essentiel.

Her er min forhandlingstilgang med 3 råd om forberedelse, 2 om selve forhandlingen, 2 om pauser og afbrydelser og 2 om tiden efter resultatet.

Forberedelse

1. Vær klar på hvad du vil opnå. Ikke bare hvad målet er, men vær detaljeret i forhold til formål og effekt. Overvej om resultatet kan have forskellige udtryk og find alternative veje til at nå det. Detaljeret kendskab til dit mål giver dig den største fleksibel i forhold til at opnå et stærkt resultat.

2. Forstå din forhandlingsmodparts behov og hvilken effekt de vil opnå. Gør dig klart hvad deres behov udspringer af. Søg efter deres bagvedliggende mandat og hvilket pres de er under. Hvad er resultatet værd for dem? Hvor er deres grænse? Hvad er deres tab, hvis de ikke opnår det, de kommer for? Dyb forståelse for din modpart gør det enklere at regne ud, hvordan du selv kommer i mål.

3. Vær ambitiøs – sæt barren højt og gå til forhandlingerne med en optimistisk tilgang. Som i sportens verden kan visualisering være vejen frem, til at nå et resultat som ellers synes helt uopnåeligt. Tænk, tal og ager med overbevisning i forhold det realistiske og legitime i det for dig mest optimale resultat. Forventningen og ideen om at dit drømmescenarie lykkes smitter både dine medspillere og modparter.

Forhandling

4. Lyt aktivt. Vær nysgerrig, spørgende og åben. Din interesse viser overskud. Det at efterspørge din modparts synspunkter, argumenter og behov, er en vej til resultatet. Du får viden om, hvad der skal til, for at modparten oplever, de er kommet i mål. Lyt oprigtigt og omsæt det du har hørt i en kontekst, så du viser, du har forstået og er imødekommende, men også at du holder fast ved den effekt, du selv går efter.

5. Forhandling handler om gensidighed, om at opnå et gunstigt resultat, ikke bare for dig selv, men også for din forhandlingspartner. Sigt efter fælles gevinst og undgå en vinder og en taber situation.

Pauser og afbrydelser

6. Tålmodighed er en dyd. Hav god tid. At afbryde forhandlingerne, enten som signal om at der umiddelbart ikke er et forventligt resultat i sigte, eller som en pause hvor parterne kan tænke i fred,  kan være mere virksom end mange timers og dages forhandling.

7. Vær ikke bange for ikke at opnå et resultat. Alle resultater kan købes for dyrt. En afgørende styrke i forhandlingen er, at kende sin grænse og vide man kan vælge, at opgive at nå resultatet. Hav samtidig med i overvejelsen, at hvis du går, så går du, og kommer kun tilbage, hvis der kommer nye åbninger på bordet.

Efter resultatet 

8. Husk alle skal leve med resultatet. Fremhæv klart dit eget resultat, men anerkend samtidig hvad din modpart har fået med sig. Del succesen og være respektfuld i forhold til både proces og resultat. Uanset om det er en enkeltstående situation, eller du og din forhandlingspartnere skal videre sammen, så vil din tilgang smitte af på din næste forhandling.

Er resultatet, at forhandlingen er endt uden enighed, så kræver også dette, at du forholder dig respektfuldt. Lad ikke situationen overskygges af følelser eller preferencer. Tag hverken succes eller manglende resultater personligt.

9. Følg resultatet til dørs. Husk hvad forhandlingen handlede om og husk at få den fulde effekt ud af resultatet. Tit er forhandlings resultatet blot begyndelsen til helt nye muligheder.

Fejl og fejringer

Når resultatet er i hus, er der stadig opmærksomhedspunkter. Hvad enten det er den lille daglige håndtering af en samarbejdstvist, eller overenskomstforhandlingerne mellem hovedforbundende der er på plads, så husk altid de to F’er.

Lær af dine fejl, så du er endnu skarpere i morgen og husk at fejre resultatet – gerne sammen med din modpart – hvis I er lykkes med at skabe en ægte win – win. Det sammen at kunne fejre resultatet kendetegner den ultimative forhandling.

Er du interesseret i flere forhandlings tilgange, så se denne netværksblog hvor du finder flere  professionelle forhandleres råd.

Aktiver din mentale arv

IMG_5926I sommer fyldte jeg 50 år. Den runde fødselsdag inspirerede mig til at se min verden i fugleperspektiv. Satte gang i overvejelserne om min mentale arv og hvordan jeg kan bruge det til at blive mere klar på, hvor jeg er, hvor jeg vil hen, og hvad der skal til, for at det bliver min virkelighed.

Fødselsdags-tankerne har jeg nu struktureret og er gået i gang med at identificere min mentale arv, efterse den og aktivere den bevist.

At vedgå dig din arv, erkende hvad du har med dig og hvad du giver videre – bevist eller ubevist – kan være en effektiv måde til at få et fastere greb om hvordan du tilgår, styrer og former også dit professionelle liv.

Du bestemmer selv reglerne

Det er ikke jura det her. Du styrer selv, i hvilken sammenhæng du vil se din arv og hvilken arv du vil vedgå dig, hvad du vil blive ved med at bære med dig og i hvilke situationer du sætter arven i spil. Alt andet lige …..

For noget kan være så indgroet, at det er svært ved at komme af med igen. Er det tilfældet, kan der være hjælp at hente ved at tale med andre, søge professionel bistand, eller måske en gang for alle komme til ro med at; “Sådan er det.”

At gøre dig klart, om du har arv i bagagen, du ikke er interesseret i at tage med videre, kræver et reelt stykke arbejde, men håndterer du det, kan det flytte dig gode steder hen, det aktivt at forstå, og komme overens med din mentale arv.

En praktisk tilgang

I et eller andet omfang gør vi det vel alle løbende – ser på fortid og nutid  – for at blive klare på hvem vi er, hvad vi vil (være) og hvad vi vil give videre.

At angribe emnet struktureret og skrive observationerne ned har imidlertid givet mig en indsigt, jeg har haft svært ved at nå frem til og arbejde bevist med, som en del af arbejdslivet, hvor den ene måned har taget den næste og vaner og “plejer” let får overtaget.

Helt lavpraktisk har jeg opdelt mit liv i tidsintervaller, livssituationer og påvirkningsmiljøer. Opdelingen kunne være noget der ligner nedenstående, det afgørende er, at du finder de intervaller og nøgleord, der giver mening for dig.

  •   0 – 10  år – hjem – familie – ideen om mig selv
  • 10 – 20 år – skole – fritidsinteresser – venner
  • 20 – 30 år – uddannelse – arbejdsplads – parforhold
  • 30 – 40 år – børn –  eget hjem – arbejdsliv
  • 40 – 50 år – karriere – (livs)valg – netværk

Intervaller og nøgleord bruger jeg til at overvej, hvad der har påvirket mig og hvilken mental arv, selvforståelse, livsopfattelse og tilgang, jeg har taget med mig.

Jeg er detaljeret og konkret. Skriver ned, genopleve situationer og se, om de er en del af mit adfærdsmønster i dag. På den måde får jeg en bevidsthed om, hvordan jeg agerer, og et redskab til at konfrontere den tilgang og adfærd jeg har. Jeg kan udfordre mig selv på, hvad der giver mening, der hvor jeg er nu. Se om der er noget jeg har glemt, overset eller ikke bruger godt nok, og om der er noget, det er på tide at skille mig af med og komme videre fra.

Hvad du giver videre

Et er, at forholde dig til hvad du selv har med – hvad dit arvegods er. En anden givtig overvejelse er, hvad du giver videre til dine arbejdskollegaer, dine samarbejdspartnere eller dine medarbejdere. Hvad du vil stå for, kendes for og huskes for.

Også her, kan du bruge ovennævnte tilgang, nu med fokus på dine skiftende arbejdspladser, roller og projekter. Samtidig kan du indhente vidneudsagn. Du kan spørge dine relationer – både tidligere og nuværende – hvad der kendetegner dig. Hvad de husker dig for. Hvad de har oplevet, er din største force og hvad du med fordel kan udvikle eller overveje.

Det kræver mod og vilje til at forholde dig til dig selv, og til dine relationers opfattelse af dig. Samtidig er det en effektiv øjenåbner – og det giver dig valgmuligheder. Valgmuligheder til at forstå, tage stilling til og arbejde med den effekt du har på dine omgivelser og bevist forme det aftryk du efterlader.

Jeg har nu et halvt århundrede bag mig og en klar ide om, at jeg skal have det næste halve med – og en forventning om at jeg skal arbejde i en pæn del af min fremtid. Samtidig er jeg helt bevidsthed om, at det kan være slut i morgen. At se på min mentale arv som et aktive valg jeg tager hver dag, adresserer både nuet, årene jeg har foran mig og tiden når jeg ikke er mere. Det føles livsbekræftende!

Har du valgt, hvad du vil være?

At vælge professionel bane er ikke bare et ungdomsvalg eller et valg, du tager én gang for alle. Det er et valg, du gennem livet skal give dig selv. For der er ikke nødvendigvis ét rigtigt livsvalg, og hvis du vil, kan du løbende justere din livsbane.

bold på strandHvis du ikke sparker til bolden,
kommer den aldrig i spil

At vælge forudsætter dog at du gør valget til dit og accepterer, at det rigtige for dig ikke ligger og venter i den ubestemte fremtid, eller kommer som en åbenbaring. Det er noget du selv skal eftersætte, opsøge og skabe. For det er alene dig, der ved, hvad der er rigtigt for dig, hvad du er i stand til at stræbe efter og hvor langt du vil gå for at nå det. Den gode nyhed er – det er aldrig for sent at vælge – og du kan vælge om!

Forleden talte jeg fremtid med en af familiens unge. 19 år. Student. Nu med fuldtidsarbejde ude i virkeligheden så hun kan tjene til at opleve fjerne dele af verden på egen hånd. Samtidig skaffer hun sig tid til at blive klogere på, hvad det egentlig er hun vil med livet. Men hvordan er det lige vi træffer de store livsvalg, med de konsekvenser det har for vores professionel og private liv?

Det store livsvalg …..

Selvfølgelig er der faktuelle og helt kontante begrænsninger. Har matematik aldrig sagt dig noget og er du talblind, så er det nok ikke at blive matematiker eller revisor som er vejen for dig. Det er dog næppe heller der, du ser dig selv stråle og gøre en forskel. Og det er for mig nøglen. At finde frem til der hvor du oplever, du har særlige forudsætninger for at lykkedes og gøre en forskel. Der hvor du kan bruge det, netop du har med dig. Der hvor du vil være. For vil du virkelig noget, så kan du det mest utrolige.

Vi fandt ikke det ultimative svar på, hvordan du vælger professionel livsbane, min datter og jeg, da vi gik der i efterårsblæsten. Men vi var grundlæggende enige om, at det handler om at ville, at vælge og at vide hvad der skal til.  Sammen afdækkede vi 3 tjekpunkter, som kan være en hjælp til afklaring. Tjekpunkterne kan bruges, uanset om det er dit første livsbanevalg, eller det er et valg, du står over for som 47 årig, hvis du oplever, at du vedholdende og tilbagevendende sætte spørgsmålstegn ved, om du er landet på den rigtige hylde.

  • Vælg selv(stændigt). Det er SÅ lige meget hvad alle andre tænker og mener. De ved ikke hvordan det er at være dig og hvad der skaber dit engagement. Det betyder ikke, du ikke kan spørge, lytte og blive klogere på andres tilgang, men vær bevist om at valget er dit alene. Det er dig der ejer det og dig der skal leve videre med det.
  • Mærk efter hvad der gør dig glad. Find konkrete eksempler på, hvad der kan få dig til at forblive fokuseret i dage og uger og oversæt det til, hvordan det kan se ud i en jobsituation. Bliver du motiveret af at arbejde med komplekse problemstillinger time efter time og næsten flyvende når du finder løsningen, så er det måske ovre i den mere detailorienterede og analytiske del af spektret du skal lede.
  • Gør dig klart hvad der skal til. Det kræver en indsats at forfølge dit valg. Det kræver et realistisk billede af, hvad der skal til i dit konkrete tilfælde, og af processen derhen. Overvej afsavn, mod, vedholdenhed og robusthed. Gør det klart for dig selv, om du virkelig er villig til at gå efter dit valg og find ud af, hvordan du fastholder det og hvor du får brændstof til at fortsætte, også når du er tæt på at give op.

Et ordentligt menneske som bidrager

Det er ikke let at foretage livsvalg og finde sin livsbane midt i meningsstormen. Der er pres på os alle for at få det perfekte liv, komme hurtigt på banen og gøre det mere end godt.

Både empiri og forskning viser imidlertid, at livskvalitet grundlæggende handler om at være et ordentligt menneske, at bidrage, at føle sig anerkendt og at være omgivet af mennesker du elsker. Det gjorde det for min mor, det gør det for mig og det samme gælder for min datter. Vigtigt at have in mente, når du hiver hjælperedskaberne frem og går til valget som det priviligium det er, at bo i et samfund, hvor det er muligt at vælge – og ikke kun én gang.

Til eftertanke her link til en artikel om valg – om livsvalg og om vores mange hverdagsvalg – dokumenteret af den australske sygeplejerske Bronnie Ware, som gennem sit arbejde på et hospice i australien har talt med døende om deres fortrydelse i livet.