Tag-arkiv: Mangfoldighed

Kvinders valg ….

I disse dage er det 100 år siden kvinder fik valgret, men vi har stadig meget at lære om kvinders valg – og valg af kvinder – hvis de stærkeste kompetencer skal i spil.

Mere eller mindre intenst har politikere, interesseorganisationer, journalister og erhvervsliv haft fokus på karriere, kvoter, køn og kompetencer. Men det er mest blevet ved snakken. For selv om vi har flyttet os i de sidste 100 år, er der stadig lang vej til et arbejdsmarked, hvor begge køn er nogenlunde ligeligt repræsenterede på alle niveauer, i alle sektorer og rundt om ledelsebordene og i bestyrelseslokalerne.

Inger Kirk fotograferet af Uffe Weng
Foto Uffe Weng

Hvor bliver kvinderne af?

Uddannelsesmæssigt er kvinder rigtig godt med i Danmark. Langt flere kvinder end mænd tager gymnasielle uddannelser. Også på de længerevarende uddannelser, er der i dag flere kvinder end mænd. Men hvor er de – kvinderne – når det gælder karrierestillinger i erhvervslivet, på universiteterne, i ledelse og for den sags skyld i staten og i politik. For selv om kvinder i politik er til at få øje på, så er under 1/3 af kandidaterne til det kommende folketingsvalg kvinder – færre end ved sidste valg.

Er det manglende lyst blandt kvinderne? Manglende vilje? Er der en uvilje til at ansætte fra arbejdsgiver side? Handler det om evner og kompetencer? Er det problemer med at få familielivet til at gå op? Eller er det en uskøn kombination af forskellige faktorer, krydret med at vi som meningsdannere og erhvervsliv – mænd som kvinder – ikke er dygtige nok til at dokumentere, hvad vi skal med kvinder. Ikke dygtige nok til at gøre det klart, at kvinder på posterne er vigtige for virksomhederne, for væksten og for Danmarks fremtid.

Hvis der er noget om snakken, at vi grundlæggende ikke har taget vigtigheden til os, og forstået formålet med at vælge kvinder i lige så høj grad som vi vælger mænd, så lad mig genopfriske hvorfor det er afgørende.

Kvinder sikrer virksomhedens succes

Antal kvinder i virksomhedens øverste ledelse er i et vist omfang reguleret ved lov. Intet tyder dog på, at det fremmer meget. At spise tvangsboller får ikke mange til at slikke sig om munden. Hvis du derimod analyserer, hvordan du få det bedste resultat år efter år og samtidig udvikle virksomheden, så er det svært ikke at gå efter en ligelig kønsfordeling bl.a. fordi:

  • Kvinder og mænd er lige intelligente. Ved at skæv-rekruttere fra det ene køn, får virksomhederne ikke adgang til de mest kompetente medarbejdere.
  • Mangfoldighed i medarbejderstab – og ledergruppe – skaber bedre resultater gennem flere anderledes ideer, bedre udsyn, og større sikkerhed for at have tænkt hele vejen rundt.
  • Befolkningen – og dermed kunderne – består af godt og vel 50 % kvinder – kunder som vil ses, forstås og mødes på egne præmisser. Det kræver at virksomheden  matcher kunderne i medarbejderstab – og ledelse.
  • En attraktiv arbejdsplads er en arbejdsplads, som tilbyder job, hvor du kan bidrage og udvikle dig, som er fleksibel, rummer forskellighed og har plads til, at du kan have et liv, som fungerer ud over arbejdslivet. Med kvinder i karrierestillinger og ledelse signaleres fremsyn og muligheder. Det tiltrækker de strækeste talenter af begge køn.

Kvindernes valg ….

Men uanset at det er på tide virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner, ledere, HR-folk og search-firmaer tager ansvar, ser virkeligheden i øjnene og (også) går efter kvinderne – simpelthen fordi det betaler sig – så starter det et helt andet sted. Det starter med den enkelte kvindes valg.

I Danmark har alle adgang til uddannelse som er fuldt finansieret og SU-supporteret. Vi har et system, så vores børn kan blive passet, når vi er på arbejde, og som understøtter os når vi bliver syge eller i perioder er mellem jobs. Vi har alle grundforudsætninger for selv at vælge. Vælge en uddannelse som giver mening for os og hvormed vi kan bidrage. Vælge at dygtiggøre os og levere varen. Vælge at være tydelige om vores ønsker, behov og ambitioner. Vælge en far til børnene, som tager lige del i familieopgaven. Vælge at have tillid til os selv og vores valg uden skelen til hvad andre måtte mene.

Som kvinde er du umiddelbart bagefter, når det gælder karrieren. Det viser tallene. Men du kan gøre noget selv. Du kan være bevist og opmærksom på dine valg og erkende, at “ikke valg” også er valg. Du kan vælge at stille krav. Vælge at være modig og risikovillig. Vælge at vise hvad du vil og fortælle det højt og gentagende. Vælge at forfølge dine ambitioner.

Endnu flere kvinder der tager sådanne valg, har vi brug for i Danmark – ligesom vi har brug for mænd, der anerkender og støtter valget – både i erhvervslivet og i familien.

Læs her om kvinder og valgret  – både historisk og aktuelt. Her kan du blive klogere på det kønsopdelte arbejdsmarked og her finder du en undersøgelse fra Århus Universitet, som viser at kvinder i ledelse og bestyrelse faktisk har en direkte positiv effekt på virksomhedens bundlinje.

I job – gal eller normal

De medvirkende i DR-programmet Gal eller normal - til jobsamtaleUsynligt syg – fakta og fordomme

Vi kender dem alle sammen. De usynligt syge. Ikke alene for de over 500.000 danskere der lider af en psykisk sygdom, er det en stor del af hverdagen. De usynlige sygdomme vedrører os alle. Det handler om enkeltpersoner og familiers livskvalitet, men det handler i høj grad også om folkesundhed, menneskesyn og udnyttelse af ressourcerne i samfundet.

Fordomme om psykiske sygdomme, om hvordan de udarter sig, og om muligheder (eller manglende muligheder) for helbredelse er mange. Fordomme der gør det at være psykisk syg til et af vores sidste store tabuer. Slogans som “Kræft, der konstateres i tide, kan helbredes” har været med til at give os en forståelse for, at du kan have en alvorlig somatisk sygdom og både under og efter et behandlingsforløb være aktiv på arbejdsmarkedet. Fakta, bedre og mere målrettet behandling, åbenhed og positiv nysgerrighed – i kombination med vores lyst til at dele de positive historier – kan aflive fordomme og bryde tabuer.

Gal eller normal – til jobsamtale

Når vi går bag om fordommene og de mange historier i medierne som alene forbinder psykiske sygdomme med kriminalitet eller voldsomme livshistorier, finder vi fakta, der både er tankevækkende og måske for mange af os overraskende. Psykiske sygdomme kan helbredes, og du kan, medens du er i behandling, være velfungerende arbejdsmæssigt.

I uge 14 sætter DR fokus på de usynlige sygdomme og det at være erhvervsaktiv med en psykisk diagnose. I udsendelsen Gal eller normal – til jobsamtale” bryder 8 erhvervsaktive danskere – med og uden en psykisk diagnose – tabuet, og som én af en 3 erhvervsledere, der tager deltagerne gennem et rekrutteringsforløb, fik jeg en helt unik mulighed for at udfordre mit eget verdensbillede.

På arbejdsmarkedet skal du være stabil og i balance. Din faglighed er basen og udgangspunktet. Den skal være i orden. Samtidig er dit engagement, din vilje til at bidrage og gøre en forskel, og din evne til at samarbejde og at være en god kollega helt afgørende. Giver vi en medarbejder, der får en psykisk diagnose som f.eks. en depression, de samme muligheder for at blive i jobbet som en medarbejder, der kommer hjem fra skiferie med et kompliceret benbrud? Kan vi som ledelse og kollegaer overkomme vores fordomme og tale åbent om psykiske sygdomme? Kan vi se, at et menneske som lider af angst eller skizofreni, kan være en top bidragende, samarbejdende og grund-stabil kollega?

En synlig folkesygdom

Lige så usynlige psykiske sygdomme kan være, ligeså synlig er udfordringen for psykisk syge på arbejdsmarkedet. Det er ikke overraskende, at handikappede har en lavere beskæftigelsesgrad end fuldt funktionsdygtige personer. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at for personer med psykiske lidelser er beskæftigelsesgraden under 25 %. Til sammenligning er beskæftigelsesgraden for personer med et mobilitetshandikap 43,9 %. Holdningen til at have en kollega med en psykisk lidelse er også helt anderledes end holdningen til at have en kollega med et fysisk handikap. Hvor mellem 10 og 17 % vil være betænkelig ved at have en kollega, der er henholdsvis kørestolsbruger eller blind, er det helt oppe på over 55 %, hvis kollegaen lider af maniodepressivitet. At ændre den opfattelse som de tal afspejler, har vi alle et ansvar for.

Fakta, åbenhed og din og min positive nysgerrighed kan ændre hverdag og fremtid for de mennesker, der har en psykisk lidelse tæt inde på livet. Og det kan få stor indflydelse på vores arbejdsmarked og vores samfundsøkonomi. Vi skal have flere med psykiske diagnoser væk fra førtidspension og kontanthjælp. Vi skal have de stærke, kompetente ressourcer i spil på arbejdsmarkedet, uanset hvilken (sygdoms)historie vi hver især bære på. Bliver vi bedre til det, kommer vi langt i behandlingen af en folkesygdom og får samtidig frigjort ressourcer til målrettet, rettidig behandling.

Det handler om social ansvarlighed, om at turde tale om det, der er tabubelagt, aflive fordommene og alene se på, hvem der kan bidrage på en arbejdsplads – gal eller normal. Det handler om, at du og jeg tager ansvar for, hvordan billedet bliver tegnet netop på vores arbejdsplads.

Læs om kampagnen “En af os” her: http://www.en-af-os.dk/ og om DR´s fokus på de usynlige sygdomme her: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/03/20105734.htm