Workshops

Målrettede workshops skaber et intimt miljø for udvikling og resultatskabelse. Bring de relevante mennesker i de rigtige rammer og tilsæt en tilpas mængde forstyrrelse og input. Det giver resultater.

Har du og dit team konkrete projekter, problemstillinger eller opgaver,  hvor I har behov for hurtige resultater? Er forankring i dit team afgørende? Ser I processen og udviklingen som en væsentlig del af resultatskabelsen? Så er en workshop eller en workshop-række en virksom løsningsmodel.

Formål, mål og effekt på plads

I en workshop er udgangspunktet, at du som leder er klar på workshoppens formål, mål og dens effekt. Du ved, hvad du vil opnå. Ikke hvad resultatet af workshoppen bliver, men hvor den skal bringe jer hen. Hvad det er, I skal have løst, blive klogere på, beslutte, have planer på plads for. Efter behov kan vi blive tydelige på det sammen i planlægningsfasen.

I en workshop foldes emnet ud, så alle bliver klogere og ser muligheder, før der skæres til og de rigtigste beslutninger kan tages på et klart, afdækket grundlag.

I ejer workshoppen. En workshop er arbejde!  Det kræver, at I er på og bidrager helhjertet. Jeg sikrer processen, og at vi når det, vi har aftalt. Også hvis det betyder, at der skal re-tænkes i processen eller skrues op for entusiasmen undervejs.

Workshops kan anvendes til stort set alt, hvor du ønsker forankring gennem inddragelse. Når resultater skabes sammen, for eksempel af det team der også ejer eksekveringen, bliver de bæredygtige. Det skaber loyalitet i forhold til beslutningen. Ansvar for målet. Behov for at kunne se, mærke og måle effekten af arbejdet.

Jeg har stor erfaring med effektfulde workshops. Områder, hvor jeg særlig har anvendt workshops, er:

  • Omsætte virksomhedsstrategi til HR-handlinger
  • Skabe holdbare samarbejdsrelationer
  • Afdække virksomhedens værdier 
  • Forankre forretningsforståelse i HR-organisationen
  • Udarbejde årsplaner