Talentpleje

Kender du dine kommende stjerner, og kan du fastholde dem, også før de stråler klarest? I talentplejen er der både fremtidssikring, innovation og branding at hente.

At definere hvad I anser for talent, og hvilke talenter I har brug for i din virksomhed, er afgørende for virksomhedens evne til at konkurrere og udvikle sig.

Se talentet og brug det

Du skal anerkende, udvikle og anvende dine talenter. Hvis du ikke ser dine talenter og arbejder målrettet med deres talent, får hverken de eller du reelt anvendt deres potentiale. Virksomheden mister konkurrencekraft og i sidste ende også talenterne, som vil søge at realisere deres evner andetsteds.

Talentudvikling er virksomhedsudvikling

Der er store løbende gevinster i selve talentudviklingsprocessen. Målet er at fastholde fremtidige stjerne-medarbejdere og udvikle dem, så de matcher virksomhedens behov, og kan sættes målrettet ind i forbindelse med for eksempel efterfølgerplanlægning eller konkrete projekter. Samtidig har I mulighed for at:

  • Igangsætte væsentlige tiltag i virksomheden på tværs af virksomhedshieraki og struktur.
  • Arbejde struktureret med innovation og skabe rum for nytænkning.
  • Tiltrække de bedste fremtidige medarbejdere, der efterspørger professionel, individuel udvikling.
  • Brande virksomheden gennem eksponering af talentarbejdet og eksterne samarbejder.
  • Sætte fokus på virksomhedens værdier og kultur og anvende talenter som ambassadører.

Praktisk talentpleje

Effektiv talentpleje skal målrettes. Definer hvad talent er i netop din virksomhed. Analyser dit fremadrettede behov inden for ledelse og særlige nøgleområder. Find talenterne. Udarbejde en plan med tydeligt udviklingsperspektiv og klart eget ansvar for talentet.

Jeg har haft ansvar for en række succesrige talentprogrammer, både strategisk og praktisk, og kan sammen med jer udvikle og igangsætte den relevante talentpleje, indeholdende for eksempel:

  • Talentdefinition og behovsafklaring.
  • Assessment/vurdering og udvælgelse.
  • Individuel talentudvikling.
  • Talentprogram der med afsæt i strategien er forankret hos talentets leder i den driftmæssige hverdag.
  • Talentarbejde som en aktiv del af virksomhedens rekrutteringstilgang og brand.
  • Talentsamarbejder på tværs af virksomheder.

Eftertanke

Du kan aldrig stavnsbinde dine medarbejdere – heller ikke gennem den mest målrettede talentpleje. Men du vil altid være en interessant og relevant arbejdsplads for de største og mest attraktive talenter, når du åbent anerkender talent og sikre rammerne for at talent kan udfolde sig.