Nysgerrig ledelse

, ,

Som leder skal du have klare mål, skabe resultater, forstå din forretning, besidde vilje til at levere og lede, have tiltro til dig selv, dine overbevisninger og din intuition, bevare en følelsesmæssig balance også under pres, kommunikere klart, konkret og begejstret, sætte retning, være interesseret i andre, bygge relationer, begå dig i mangfoldige kulturer og indgå naturligt i samarbejder og partnerskaber. En nøgle til alle disse ledelseselementer, er nysgerrighed. Skal du lykkedes som leder, må du bedrive nysgerrig ledelse!

Hvad er nysgerrig ledelse?

Når det handler om de kompetencer og krav, det forventes du mestre i chefjobbet, er listen lang. Èn kompetence glemmes dog tit, når chefjobbet beskrives – du skal være nysgerrig, for nysgerrig ledelse virker.

Nysgerrig ledelse er at stille spørgsmål, ikke for at være interessant, ikke for at blive hørt og ikke for at høre dig selv eller for at forklare. Det handler om åbent og interesseret at stille spørgsmål og lytter for at blive klogere, for at forstå, lærer og se muligheder, se udfordringer og perspektiver, som ikke er synligt for det blotte øje.

Nysgerrig ledelse er et værktøj, som kan åbne det større billede for dig, vise dig sammenhænge og få detaljen frem i lyset og på plads. Et værktøj, der kan skaffe dig adgang til det du ikke ved, du ikke ved.

En praktisk tilgang

For nogle kommer nysgerrighed helt naturligt. For andre kræver det opmærksomhed og struktur, at søge viden hos andre. Ens for alle er imidlertid, at formålet i ledelsesmæssigt sammenhæng altid skal være på plads, at kulturen skal fremme dialog og videndeling og at strukturen i spørgetilgangen skal være inviterende.

At undere sig, reflektere, spørge interesseret, lytte aktivt uden selv bevist eller ubevist at være igang med at svare eller forklare, give plads og åbne op for andres vidensbank, er en kompetence der kan trænes. Feedback og den spørgeteknik der ligger i dette redskab, er anvendelig til formålet også i bredere forstand end den traditionelle feedback situation.

Åbne spørgsmål er en anden tilgang, som baner vej og giver mulighed for at uddybe, reflektere og bringe andre personer, synspunkter og anden viden og tilgange i spil. Spørgsmål som bringer nyt frem, inviterer til videndeling og skaber dialog er f.eks.: Under hvilke omstændigheder opstår situationen? Hvem er interessenterne her? Fortæl mig de 3 emner du tænker, er vigtigst at arbejde med nu. Hvad kan dette sammenlignes med? Hvem kan afhjælpe/bidrage/gøre os klogere? Hvad er der sket her, siden vi drøftede dette sidst? Hvad vil der ske hvis ….? Er der noget relevant her, vi ikke har talt om? Hvilket spørgsmål vil det være hjælpsomt, jeg stiller nu? 

En video om kunsten i, og vigtigheden af, at stille åbne, nysgerrige, direkte spørgsmål finder du her. Googler du emnet, er der bl.a. TED talks m.v., det handler om det at stille spørgsmål, der giver dig viden, får dig til at tænke og får verden omkring dig til at tænke med. For dig som leder, er din evne til at stille spørgsmål til dine medarbejdere, din chef, dine samarbejdspartnere, dine kunder og andre relevante relationer, en af dine vigtigste adgange til at lykkedes med mere end du tænkte muligt.

Uanset hvilket ledelsesniveau du arbejder på, skal du have øje for det, der er tæt på, se djævlen i detaljen og være nærværende i din personaleledelse og i dine samarbejdsrelationer. Samtidig skal du sætte retning, være inspirerende og visionær, forstå det større billede, have horisonten i sigte og skabe langtidsholdbare resultater.

At rumme den ledelsesmæssige spændvide der i dag kræves, kan virke næsten umulig, men Albert Einstein viste tidligt en inspirerende tilgang til opgaven, da han sagde: “I have no special talent. I am only passionately curious.”