Tag-arkiv: selvledelse

Har du tillid til dig selv?

Tillid er næppe det første ord, der falder dig ind, hvis du følger den hjemlige nyhedsstrøm. Ikke destomindre blev Danmark (igen) i 2015 af World Economic Forum kåret som det mest tillidsbaserede samfund i Europa.

How’s life-rapporten er værd at dykke ned i og samtidig en anledning til at se nærmere på, hvad tillid egentlig handler om for os som individer. Anledning til at overveje hvordan vi hver især kan arbejde med tillid.

IMG_6629_2

Det kommer ikke af sig selv

I disse år udfordres vi. Flygtningesituationen slår sprækker i vores homogenitet og vores selvforståelse. Sager om vores politikeres troværdighed svækker vores tillid til folkestyret. Udfordringer med at administrere vores velfærdssystem, underminerer vores tro på samfundets grundlæggende struktur og retfærdighed.

De store samfundsdagsordner kan synes uden for vores umiddelbare indflydelsesrum. Èt sted har vi dog den afgørende indflydelse. Vi har direkte adgang til, rettigheder over og ansvar for os selv. Vi er ikke statuer, der ubevægelig må se skyerne trække op og vente på hvad de bringer med sig. Vi er mennesker født i et demokratisk samfund, med grundlæggende tillid til verden og til os selv. Skal den tillid fastholdes og udvikles, kræver det opmærksomhed og vedligeholdelse.

Vis tillid, væk tillid – og ha´tillid til dig selv

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har sagt: “I don’t trust people who don’t love themselves and tell me, ‘I love you.’ … There is an African saying which is: Be careful when a naked person offers you a shirt.”

Og det starter, med det du selv bringer til bordet. Hvis du ikke har tillid til det menneske som er tættest på dig – nemlig dig selv – hvordan kan du så vække tillid hos andre?

Ved at styrke din tillid til dig selv og arbejder med den du viser og vækker i din nære verden, styrker du ikke bare dig selv og dine umiddelbare relationer, du understøtter fundamentet for tillid i samfundet.

Vil du give din tillid til dig selv et serviceeftersyn så kig på følgende temaer:

  • Sætter du vedholdende en positiv dagsorden for det du kan og vil?
  • Holder du de aftaler, du laver med dig selv og tager du ansvar for dine handlinger og relationer?
  • Er du ærlig overfor dig selv og de motiver der ligger til grund for dine handlinger?

Banalt ja, som så meget andet der er vigtigt og tæt på os som mennesker og samtidig konkret at gå til.

Lav realistiske aftaler med dig selv og hold dem. Stol på dig selv. Vær rummelig og tilgivende overfor dig selv, som du vil være det overfor en kær ven. Efterspørg feedback og lyt til din nære omverden. Mærk efter om du oplever, du viser og vækker tillid i dine ord og handlinger. Og husk, en enkelt måde at skabe tillid på, er at vise den – også når det gælder dig selv.

Flyt dig

Holdninger og handling er afgørende når det handler om tillid. Tror du, som jeg, at vi alle har ansvar for at passe på os selv og hinanden? Så se på dig selv og vurder, om det er tid at arbejde med din egen tillids-dagsorden. Er det tid at flytte dig for at fastholde og udvikle ikke bare tilliden til dig selv, men også den tillid du vækker og viser i verden omkring dig?

De punkt jeg har sat på dagsordenen som indgange til at arbejdet, er alene appetitvækkere. Værktøjskassen er stor og kan tilgås på mange måder. Er du interesseret i mere viden om selvtillid, så er TED-talks et sted at starte. Arbejde du med tillid i organisatorisk eller ledelsesmæssig sammenhæng, så kan f.eks. litteratur og programmer fra FranklinCovey anbefales.

Og bare for god ordens skyld – tillid er ikke blind. Når du arbejder med tillid, skal du ikke lade din evne til at vurdere person og situation blive hjemme. Dømmekraft skal du altid udøve og også den kan og skal trænes.

Nøglen til tidsstyring

Er du som jeg, tidsoptimist til benet? Stiller du og din omverden høje krav til, hvad du skal levere både professionelt og privat? Har du ambitioner om at nå det hele, skabe resultater af høj kvalitet og samtidig have det godt og sjovt? Så læs med her og se om min enkle tilgang, kan give dig nøglen til tidsstyring.

10

Hovedløs tidsregning

Vi ved det godt. Ting ta’r tid. Tit måske længere tid end vi havde planlagt eller håbet på. At være på bagkant – forlade noget før du er helt færdige, for alligevel at komme for sent til det næste uden helt at have hovedet med, kan være et konstant benspænd. Med en overoptimistisk og hovedløs tids- og opgavetilgang bliver vores resultater – og vores liv – kun dårligere.

Tidsstyring arbejder de fleste af os med i en eller anden form. Vi bliver med jævne mellemrum trætte af bevidstløst at forsøge at presse ting ind i kalenderen og sætter os for at: “Nu skal det være anderledes“. Men lad os se det i øjnene – det er svært at skabe varige forbedringer.

Arbejd med din bundlinje

I forretningsverdenen er det, der kendetegner virksomheder der overlever på den lange bane, at de har fokus på bundlinjen. De overvejer konstant omkostninger, ser på værdiskabelsen i hver enkelt tiltag og implementerer vedvarende smartere, enklere måder at arbejde på. Samtidig har de øje for toplinjen. Hvordan øges vækst og indtjening. Hvor findes nye markeder, vare, kunder m.v.

Hvis vi ser på vores tid, som dygtig ledelse ser på forretningen, så er fokus på bundlinjen også for os vejen til langtidsholdbarhed. Når det gælder tid, handler det om at arbejde med hvad vi kan forenkle, gøre mere rationelt eller helt skære væk. Samtidig skal vi målrettet prioritere det, der giver os værdi og får os til at trives og udvikles. Selv om vi ikke kan udvide hverken døgn eller uge, kan vi skabe et liv, som sikrer os det optimale udbytte, af den tid vi har.

Regn det ud

Du kan regne ud, hvordan det ser ud for dig. Gå til din tid som til dit økonomiske budget, med en realistisk forståelse af din ramme og det faktum at du alene kan omprioritere inden for rammen – ikke udvide den.

Prøv følgende regnestykke til tidsstyring:

  • Der går 24 timer på en dag og 7 dage på en uge. Det giver os 168 timer at gøre godt med om ugen. Hverken mere eller mindre.
  • Et voksent menneske skal sove 7 – 9 timer i døgnet, hvis vi vil forblive raske og produktive.  8 times søvn hvert døgn giver os 112 vågne timer til rådighed i ugen.
  • I vores liv er der tid, vi ikke umiddelbart kan gøre rede for. Spildtid. Tid der forsvinder op i den blå luft. Regn minimum med en time om dagen. Så har vi 105 timer tilbage.
  • Sidst er der “det uforudsete” – det vi aldrig planlægger med, men som vi notorisk ved sker. Forhold dig til det som fakta og som noget der tager mellem 10 – 30 timer om ugen.

Du har således mellem 95 og 75 vågne timer til din disposition om ugen.

Næste skridt er at lave et budget baseret på din virkelighed. Har du ikke et klart billede, så skab overblik ved at registre din tid over et par uger – ærligt, fast og vedholdende. Arbejder du 37 timer om ugen, eller er det nærmere 50+. Hvor meget transport tid har du. Hvor mange timer spiser du. Hvor mange timer gør du rent, er nærværende med dine børn, med din ægtefælle, din familie og dine venner. Hvor mange timer har du til dig selv.

Du har nøglen til tidsstyring

Med dit tids-budget i hånden, er du klar til tage ejerskab af din tid, med de valg og fravalg det kræver. Sæt din uge i et skema med 24 timer og 7 dage. Beslut hvor meget du vil arbejde, hvem du vil bruge tid sammen med m.v. Først i grove træk og derefter i detaljen, for her ligger djævlen i detaljen.

Hvis du har brug for radikale ændringer, er det nødvendigt at bryde din dag op, så du får styr på alt fra morgenritualer, møder, kollegial samtale, fokuseret opgaveløsning, transport, madlavning, surfning på nettet m.m. Er du ikke klar på, hvad du vil stoppe med, skrue ned for eller ændre, så vil du ret hurtigt finde ud af, at du fortsat overforbruger konsekvent.

Du har nøglen til tidsstyring, når du erkender, at tid er en konstant størrelse, du ikke får mere af. At du alene har ansvaret for, hvad du bruger din tid på. Det at stoppe overforbruget, oplevelsen af altid at være bagud og aldrig at have tid til nok til det vigtigste, er i dine hænder. Banalt, enkelt – og samtidig så svært for mange af os. Det kræver bevidsthed, valg, planlægning, vedholdenhed, fravalg og mod. Samtidig giver det uendelige muligheder, det helhjertet at tage ind og handle på, at du ejer din tid – hele tiden.

Tid løber som sand gennem fingrene på os, men vil vi bygge et slot, gælder det om at holde fast og få sandet til at binde sammen. En børnelærdom vi er mange voksne, der har svært ved at efterleve.

Vil du lykkes med dit nytårsforsæt?

IMG_7705Det er tiden for nytårsforsæt. Men hvad er et forsæt egentlig – og hvorfor bliver vores nytårsforsæt så sjældent til noget? Svaret er givet individuelt, men der er hjælpe at hente. Start med at blive klar på, hvad et forsæt er, og forstå hvad der skal til for at føre det ud i livet. For har du et konkret forsæt og sætter du målrettet din viden og vilje ind på at gøre det til virkelighed, så er du langt ude over ønskestadiet og godt på vej til at skabe den nye virkelighed, du har sat dig for.

At handle med viden og vilje

En definition af forsæt findes i den danske straffelov. I strafferetlig forstand foreligger forsæt hos den, der handler med viden og vilje og som anser det for overvejende sandsynligt, at de elementer er til stede, som sikrer, at den hændelse, man har til fortsæt skal ske, sker. To afgørende grundelementer. Har du viden om, hvad der skal til for at få dit forsæt til at lykkes? Og har du viljen til at foretage den eller de handlinger, der gør det til virkelighed?

Eksempel: Hvis dit nytårsforsæt er at få et nyt job, så handler det på videndelen bl.a. om at gøre dig klart, hvad det er for et nyt job – eller job-retning – du vil gå efter. Det handler om at arbejde på alle de platforme, hvor du er synlig for en ny arbejdsgiver og i dit netværk. Giv din LinkedIn-profil et grundigt eftersyn. Google dig selv, og se hvad der kommer op, så du er bevidst om, hvad en evt. ny arbejdsgiver finder. Få dit CV på plads i en kort, indbydende og overskuelig grundform, som kan tilpasses forskellige jobmuligheder.

Når det gælder viljen, så gør dig klart, om det er noget du vil, og om du vil lægge den indsats i opgaven, som der skal til, for at den lykkes. Er det så vigtigt for dig, at du vil bruge din fritid og din energi på målrettet at gøre dig klar til et nyt job og fornægte dig selv tid til de andre ting, du også har lyst til? For hvis du ikke sætter din vilje igennem og gør den til handling, så er det et rent tilfælde om det, du sætter dig for, bliver virkelighed.

Nytår er tid for ønsketænkning og bønner

Vor tids nytårsforsæt har sin oprindelse i nytårsny-ønsket. Nytårsny henviser til den første nymåne i det nye år. Fra oldtiden har det været tradition at opsende et ønske eller en bøn mod den første nymåne i det nye år. Her handler det om tro. Om at bede om hjælp fra højere magter uden nødvendigvis selv at skulle lægge en indsats. Ret langt fra forsæts-tanken.

Man skal ikke kimse af ønsker. De kan være selvforstærkende, idet tanken om, hvad du gerne vil, kan gøre, at du bevidst eller ubevidst arbejder mod, at det lykkes. Og tror du, kan en bøn måske ligefrem hjælpe – hvad ved jeg. Det, jeg imidlertid ved, er, at vil du, at noget skal ske, så er den sikreste vej til at lykkes, at du forfølge dit forsæt med al din viden og vilje. Helt konkret  – brudt ned i enkelte handlinger og tiltag.

Bliv klar på om du har et forsæt – eller et ønske …

Hvert år skrives utallige artikler om hvad der skal til for at få nytårsforsæt til at lykkes. Jeg vil ikke påstå, at jeg har nøglen. Men ved at se på dit nytårsforsæt, helt bevidst som enten et nytårsny-ønske eller et egentligt forsæt, kan du hente hjælp til at forventningsafstemme og blive klar på, hvad du har gang i, så du ikke går ind i året styrende direkte mod at fejle,  skuffe dig selv og gentage dårlige mønstre.

Så se dig i spejlet. Er det et ønske eller et forsæt du har? Hvis det er et ønske, så se det som det det er – et håb, en drøm, en bøn. Glæd dig ved tanken og find samtidig ro ved, at det er ude af dine hænder om det sker eller ej.

Er det derimod et forsæt, så grib det professionelt an som noget du har ansvar for. Arbejd med din viden, styrk de omstændigheder der skal være til stede, vær målrettet, struktureret og lav faste aftaler om, hvad du selv skal gøre for at dit forsæt udmøntes i den handling, du vil have til at ske. Sæt din vilje ind og hold fast.

Der findes masser af hjælp for den, der arbejder med at nå mål og ændre vaner. De er kun en søgning væk på nettet. Prøv med ordet “nytårsforsæt”, så finder du sikkert tilgangs som: Start i det små. Vær realistisk. Vær ærlig. Vær konkret. Gør det enkelt.

På værktøjssiden kan jeg særligt anbefale bogen “The power of habit”, som enkelt og virksomt giver en tilgang til hvordan du ændre vaner. 

Selv har jeg ét nytårsforsæt. Noget som er afgørende for mig i mit professionelle virke og som er forankret i det, der motiverer mig.  Det vil jeg sætte min viden og vilje ind på at gøre til virkelighed. Og så vil jeg tage nytårsny til mig og ved årets første nymåne den 20. januar ønske for året der kommer – bare fordi …..

Hold da helt ferie……

At tage ferie fra dit professionelle liv, er en forudsætning for at yde optimalt i arbejdslivet. For selv om det kan være svært at holde fri og være offline – og dit arbejde i virkeligheden måske endda er lystbetonet – så er det helt afgørende, at du evner at lukke ned og lade dig opsluge at noget andet end arbejdet

Hvis du ikke lærer selv at finde din tankstation rettidigt, så risikerer du at løbe tør for brændstof – måske endda at brænde sammen – med hvad det medfører af efterfølgende værkstedsophold og regninger der skal betales.

  IMG_1145

Fri er ikke noget du har – det er noget du ta’r

Det at holde fri og sikre du har tid, rum og ro til at koble helt af, lade tankerne flyde, tænke på andet end det akutte arbejdsrelaterede, eller på slet ingen ting, giver overskud og balance. Men at holde fri kræver valg, bevidsthed og for nogle også struktur. Ikke mindst i verden af i dag, hvor interaktion med andre næsten er blevet det grundlæggende i Maslows behovspyramide. Verden kræver os hele tiden og vi oplever det giver os identitet at være på – online og efterspurgt.

Hvad er din tankstation?

Det handler ikke bare om ferie – det handler om også løbende at holde fri, men nu er det ferietid – så start her. Er du bevidst om at få holdt din ferie og kobler du faktisk helt af? Ikke nødvendigvis ferie som andre forventer ferie skal være, men det der er ferie for dig. For dette er ikke en bandbulle om aldrig at have mobilen i hånden eller tjekke en arbejdmail nogen sinde i 3 uger. Det det handler om er, at du er ærlig over for dig selv og bevidst om hvordan netop du holder helt fri!

Ved du, hvordan du bringer dig i de situationer, som giver dig ro og energi? Strukturerer du dine besøg på dine personlige tankstation, så du kommer der i god tid, før du er løbet tør for brændstof?  Vælger og prioriter du dit personlige frirum, uanset om det handler om sportsaktivitet, meditation, flyspotning eller at lægge puslespil med 10.000 brikker.

3 gode spørgsmål til dig selv

  • Ved du hvad frihed er for dig og hvordan du skaber ro for dig selv?
  • Stopper du løbende op og mærker efter om du trives?
  • Har du tankstationer gennem dine dage, uger, måneder og år og kommer du der regelmæssigt?

Ferietid er oplagt til eftertanke, selvreflektion – og vaneændring. Kan du ikke svare ja klart og konkret på ovenstående spørgsmål, så er det oplagte steder at tage fat. Og at bruge feriens frihed på at arbejd med dig selv, giver overskud – og frihed – der varer langt ud over feriens solbeskinnede øjeblikke.

Ekstralæsning om at holde ferie – og fri 

Det er bare at google, så finder du alle de løftede pegefingre om vigtigheden af at holde fri.  Her kan du bl.a. læse mere om goderne ved ferie og hvorfor det er vigtigt: http://stress.about.com/od/workplacestress/a/vacations.htm. Ferie kan være mange ting – også den helt radikale kolde tyrker fra mobil, net og nyheder – læs her om en workaholic og hans personlige erfaringer med at gå helt offline: http://jobs.aol.com/articles/2013/04/26/vacation-unplug-time-off/

Forsøm ikke dit forår …

Det er forår. Godt nok er det stadig nødvendigt med bælgvanter og tophue, men dagslys, fuglekvidder, erantis og kalender bekræfter det. Det ér forår.

Verden åbner sig og springer ud. En god inspirationskilde til at overveje om du har behov for at gøre det samme.  Åbne dig. Springe ud.

vintergaekker og erantis

Hvad giver dig værdi?

Sokrates giver perspektiv på livet når han siger:, “Det ureflekterede liv er ikke værd at leve”. Hvad der giver livsværdi for os hver især, er vores egen sandhed, men alle har vi, når vores basale behov er dækket, behov for at forstå os selv, vores omverden og finde meningen med netop vores liv.

Det kan være du allerede er der. Er åben overfor dig selv, din omverden og dit liv. Bevist om hvad du skal springe ud i – og hvad der er dit “springforbi”. At du forstår at lytte til dig selv. Søge input hos mennesker du har tillid til, som lytter til dig, interesserer sig for dig og kan og vil bidrage til at bringe din personlige undren og nysgerrighed frem mod handling. At du løbende stiller dig selv spørgsmålet: “Hvad vil jeg…”, og har redskaberne til at finde svaret.

Hverdag og vaner

Det er dog ikke lige til for alle. Hverdag og vaner er ikke naturlige hjælpere, når det handler om at reflekterer og finde ind til det, der giver os mening. Derfor kan det være nyttigt, at du sætter en ramme for dig selv. En ramme hvor du reflekterer, rydder op og sætter på plads. Finder ud af om du skal skille dig af med noget af det der er. Om nyt skal komme til. Kere dig om dig selv – systematisk. Laver en aftale om at tage dit liv alvorligt. Først og fremmest en aftale med dig selv.

Omtanke og omhu er gode indgange til enhver relation og det starter altid hos dig selv. Omtanke og omhu i dit eget liv og med hvordan du lever det. Ser muligheder, gribe dem, eller er bevist om hvorfor du lader dem ligge u-besøgte.

Bevistheden og rummet til omtanke og omhu kommer ikke af sig selv. Det kræver tid og mod. Kræver at du ser din verden og ikke fortaber dig i hverdagens travlhed. Og her er det foråret kommer ind i billedet. Åben dine sanser. Se dig omkring. Træk vejret. Foråret viser dig helt fysisk vejen. Giver ideer om nye begyndelser. Ikke nødvendigvis fordi du skal rive alt op med rode og plante nyt. Forår er både den mere end 100 årige gamle bøg, der springer ud igen og den nye lille løgvækst, som aldrig har vokset i netop din have før.

Brug foråret som motor for dine reflektion. Trods vaner, hverdag og travlhed.  Find roen til at udforske det. Og med samme Sokrates ord:, “Vogt dig for goldheden ved et travlt liv”.

Forsøm ikke dit forår.

Strategisk selvledelse

Ledelse mellem frihed og forretning

Strategisk selvledelseEr selvledelse ledelse…

Det selvledende team og selvledende medarbejdere er begreber som organisationsteorien har flirtet med gennem en del år efterhånden. Giver det værdi? Og hvad er det egentlig det der selvledelse? Overflødiggør det ledelse? Er det i virkeligheden blot et udtryk for ledelsesskyhed overfor selvbeviste, kompetente primadonna-medarbejdere?

Selvledelse i forretningsperspektiv

I Ledelses- og organisationsteorien har emnet typisk været behandlet ud fra det enkelte individ – eller teamet. Hvordan kan det, at give frihed under ansvar for person og/eller team, skabe mere værdi for virksomheden end den traditionelle ledelsesforståelse, hvor netop ledelsesretten, og det at bruge den autoritært, er en afgørende del af den danske arbejdsmarkedsmodel? Udgangspunktet har typisk været i brydningspunktet mellem den enkelte, teamet og lederen.

Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen – begge fra Copenhagen Business School – har set på temaet fra en anden vinkel. I bogen Strategisk selvledelse – Ledelse mellem frihed og forretning, (januar 2013 – Gyldendal Business forlag), sætter de selvledelse ind i et mere forretnings-strategisk perspektiv.

Gennem nyere forskning, værktøjer, modeller og cases fra danske virksomheder sættes spørgsmålstegn ved vores traditionelle ledelsesopfattelse.

De to forfattere tager i bogen fat om selve de grundforudsætninger, vi har, for arbejde med ledelse og strategi, og de ser det både fra medarbejdernes, fra mellemlederens og fra topledelsens perspektiv.

Lyt, lær og sæt handlekraften fri

Jeg havde fornøjelsen af at bidrage til bogen og i mine samtaler med forfatterne, talte vi blandt andet om det at kunne se sig selv udefra. Som stor virksomhed bliver du hurtig ”ekspert” på dig selv og dit marked. Med fare for selvtilstrækkelighed og sneblindhed. Her er evnen til at lytte til medarbejdere – gamle som nye  – og lade dem finde vejen, ud fra en klart kommunikeret forretnings- og strategiforståelse, central. Netop medarbejdernes netværk, erfaring og kompetencer giver dig som virksomhed, afgørende vinkler på din omverden, marked og virkelighed. Det øger din reaktionsevne, træfsikkerhed og resultatskabelse.

Med bogen har forfatterne givet et tankevækkende indspark til alle os, der arbejder med forandring gennem mennesker og relationer, for at opnå bæredygtige resultater, der skaber værdi. For er det ikke netop det ledelse handler om – uanset hvad vi kalder det.

Læs mere om bogen her