Alle indlæg af Inger Kirk

Kvinders valg ….

I disse dage er det 100 år siden kvinder fik valgret, men vi har stadig meget at lære om kvinders valg – og valg af kvinder – hvis de stærkeste kompetencer skal i spil.

Mere eller mindre intenst har politikere, interesseorganisationer, journalister og erhvervsliv haft fokus på karriere, kvoter, køn og kompetencer. Men det er mest blevet ved snakken. For selv om vi har flyttet os i de sidste 100 år, er der stadig lang vej til et arbejdsmarked, hvor begge køn er nogenlunde ligeligt repræsenterede på alle niveauer, i alle sektorer og rundt om ledelsebordene og i bestyrelseslokalerne.

Inger Kirk fotograferet af Uffe Weng
Foto Uffe Weng

Hvor bliver kvinderne af?

Uddannelsesmæssigt er kvinder rigtig godt med i Danmark. Langt flere kvinder end mænd tager gymnasielle uddannelser. Også på de længerevarende uddannelser, er der i dag flere kvinder end mænd. Men hvor er de – kvinderne – når det gælder karrierestillinger i erhvervslivet, på universiteterne, i ledelse og for den sags skyld i staten og i politik. For selv om kvinder i politik er til at få øje på, så er under 1/3 af kandidaterne til det kommende folketingsvalg kvinder – færre end ved sidste valg.

Er det manglende lyst blandt kvinderne? Manglende vilje? Er der en uvilje til at ansætte fra arbejdsgiver side? Handler det om evner og kompetencer? Er det problemer med at få familielivet til at gå op? Eller er det en uskøn kombination af forskellige faktorer, krydret med at vi som meningsdannere og erhvervsliv – mænd som kvinder – ikke er dygtige nok til at dokumentere, hvad vi skal med kvinder. Ikke dygtige nok til at gøre det klart, at kvinder på posterne er vigtige for virksomhederne, for væksten og for Danmarks fremtid.

Hvis der er noget om snakken, at vi grundlæggende ikke har taget vigtigheden til os, og forstået formålet med at vælge kvinder i lige så høj grad som vi vælger mænd, så lad mig genopfriske hvorfor det er afgørende.

Kvinder sikrer virksomhedens succes

Antal kvinder i virksomhedens øverste ledelse er i et vist omfang reguleret ved lov. Intet tyder dog på, at det fremmer meget. At spise tvangsboller får ikke mange til at slikke sig om munden. Hvis du derimod analyserer, hvordan du få det bedste resultat år efter år og samtidig udvikle virksomheden, så er det svært ikke at gå efter en ligelig kønsfordeling bl.a. fordi:

  • Kvinder og mænd er lige intelligente. Ved at skæv-rekruttere fra det ene køn, får virksomhederne ikke adgang til de mest kompetente medarbejdere.
  • Mangfoldighed i medarbejderstab – og ledergruppe – skaber bedre resultater gennem flere anderledes ideer, bedre udsyn, og større sikkerhed for at have tænkt hele vejen rundt.
  • Befolkningen – og dermed kunderne – består af godt og vel 50 % kvinder – kunder som vil ses, forstås og mødes på egne præmisser. Det kræver at virksomheden  matcher kunderne i medarbejderstab – og ledelse.
  • En attraktiv arbejdsplads er en arbejdsplads, som tilbyder job, hvor du kan bidrage og udvikle dig, som er fleksibel, rummer forskellighed og har plads til, at du kan have et liv, som fungerer ud over arbejdslivet. Med kvinder i karrierestillinger og ledelse signaleres fremsyn og muligheder. Det tiltrækker de strækeste talenter af begge køn.

Kvindernes valg ….

Men uanset at det er på tide virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner, ledere, HR-folk og search-firmaer tager ansvar, ser virkeligheden i øjnene og (også) går efter kvinderne – simpelthen fordi det betaler sig – så starter det et helt andet sted. Det starter med den enkelte kvindes valg.

I Danmark har alle adgang til uddannelse som er fuldt finansieret og SU-supporteret. Vi har et system, så vores børn kan blive passet, når vi er på arbejde, og som understøtter os når vi bliver syge eller i perioder er mellem jobs. Vi har alle grundforudsætninger for selv at vælge. Vælge en uddannelse som giver mening for os og hvormed vi kan bidrage. Vælge at dygtiggøre os og levere varen. Vælge at være tydelige om vores ønsker, behov og ambitioner. Vælge en far til børnene, som tager lige del i familieopgaven. Vælge at have tillid til os selv og vores valg uden skelen til hvad andre måtte mene.

Som kvinde er du umiddelbart bagefter, når det gælder karrieren. Det viser tallene. Men du kan gøre noget selv. Du kan være bevist og opmærksom på dine valg og erkende, at “ikke valg” også er valg. Du kan vælge at stille krav. Vælge at være modig og risikovillig. Vælge at vise hvad du vil og fortælle det højt og gentagende. Vælge at forfølge dine ambitioner.

Endnu flere kvinder der tager sådanne valg, har vi brug for i Danmark – ligesom vi har brug for mænd, der anerkender og støtter valget – både i erhvervslivet og i familien.

Læs her om kvinder og valgret  – både historisk og aktuelt. Her kan du blive klogere på det kønsopdelte arbejdsmarked og her finder du en undersøgelse fra Århus Universitet, som viser at kvinder i ledelse og bestyrelse faktisk har en direkte positiv effekt på virksomhedens bundlinje.

Hold da helt ferie……

At tage ferie fra dit professionelle liv, er en forudsætning for at yde optimalt i arbejdslivet. For selv om det kan være svært at holde fri og være offline – og dit arbejde i virkeligheden måske endda er lystbetonet – så er det helt afgørende, at du evner at lukke ned og lade dig opsluge at noget andet end arbejdet

Hvis du ikke lærer selv at finde din tankstation rettidigt, så risikerer du at løbe tør for brændstof – måske endda at brænde sammen – med hvad det medfører af efterfølgende værkstedsophold og regninger der skal betales.

  IMG_1145

Fri er ikke noget du har – det er noget du ta’r

Det at holde fri og sikre du har tid, rum og ro til at koble helt af, lade tankerne flyde, tænke på andet end det akutte arbejdsrelaterede, eller på slet ingen ting, giver overskud og balance. Men at holde fri kræver valg, bevidsthed og for nogle også struktur. Ikke mindst i verden af i dag, hvor interaktion med andre næsten er blevet det grundlæggende i Maslows behovspyramide. Verden kræver os hele tiden og vi oplever det giver os identitet at være på – online og efterspurgt.

Hvad er din tankstation?

Det handler ikke bare om ferie – det handler om også løbende at holde fri, men nu er det ferietid – så start her. Er du bevidst om at få holdt din ferie og kobler du faktisk helt af? Ikke nødvendigvis ferie som andre forventer ferie skal være, men det der er ferie for dig. For dette er ikke en bandbulle om aldrig at have mobilen i hånden eller tjekke en arbejdmail nogen sinde i 3 uger. Det det handler om er, at du er ærlig over for dig selv og bevidst om hvordan netop du holder helt fri!

Ved du, hvordan du bringer dig i de situationer, som giver dig ro og energi? Strukturerer du dine besøg på dine personlige tankstation, så du kommer der i god tid, før du er løbet tør for brændstof?  Vælger og prioriter du dit personlige frirum, uanset om det handler om sportsaktivitet, meditation, flyspotning eller at lægge puslespil med 10.000 brikker.

3 gode spørgsmål til dig selv

  • Ved du hvad frihed er for dig og hvordan du skaber ro for dig selv?
  • Stopper du løbende op og mærker efter om du trives?
  • Har du tankstationer gennem dine dage, uger, måneder og år og kommer du der regelmæssigt?

Ferietid er oplagt til eftertanke, selvreflektion – og vaneændring. Kan du ikke svare ja klart og konkret på ovenstående spørgsmål, så er det oplagte steder at tage fat. Og at bruge feriens frihed på at arbejd med dig selv, giver overskud – og frihed – der varer langt ud over feriens solbeskinnede øjeblikke.

Ekstralæsning om at holde ferie – og fri 

Det er bare at google, så finder du alle de løftede pegefingre om vigtigheden af at holde fri.  Her kan du bl.a. læse mere om goderne ved ferie og hvorfor det er vigtigt: http://stress.about.com/od/workplacestress/a/vacations.htm. Ferie kan være mange ting – også den helt radikale kolde tyrker fra mobil, net og nyheder – læs her om en workaholic og hans personlige erfaringer med at gå helt offline: http://jobs.aol.com/articles/2013/04/26/vacation-unplug-time-off/

Dansk velfærd kræver udvikling af vores arbejdskultur

Hvis vi vil fortsætte med at være et velfærdssamfund med et attraktivt, konkurrencedygtigt arbejdsmarked og evnen til at forsørge de, som ikke kan forsørge sig selv, må vi tænke nyt. Arbejde med vores forståelse af os selv som ledere og medarbejdere, forståelsen af det at arbejde og forståelsen af at være en arbejdsplads. Vi må udvikle vores arbejdskultur.

Solid dansk model godt springbræt for udvikling af arbejdskultur

IMG_1436Den danske model er stærk. Overenskomster, aftaler og lovgivning er fundamentet for vores arbejdsliv. Offentligt som privat. Et godt og fornuftigt fundament. Men samtidig et fundament bygget i 1800-tallet som vi må efterse, så vi sikrer, at det understøtter vores arbejdsliv også i det 21. århundrede.

Det globale perspektiv og konkurrencen om arbejdspladserne – også de videnstunge – udfordrer i dag vores verdensforståelse. Friske analyser fra såvel Dansk Industri som Dansk Erhverv viser, at trods løntilbageholdenhed i de sidste års overenskomstforhandlinger svækkes den danske konkurrenceevne markant i globalt perspektiv. Udfordringerne er bl.a. høje omkostninger og (for) lav produktivitet. 

Det er udfordringer, som vi med rette kan stille krav til vores folkevalgte og arbejdsmarkedets parter om at løse. Men det er også udfordringer, som vi alle – ledere som medarbejdere – må se i øjnene på vores arbejdspladser og tage medansvar for der.

Ny forståelse af A- og B-side

Situationen kalder på, at vi trodser den traditionelle forståelse af A- og B side og skaber et fælles verdensbillede. En gensidig forståelse af de udfordringer vi som personer, organisationer, virksomheder og samfund står over for. Kun gennem fælles forståelse og samarbejde kan vi skabe en arbejdskultur, som gør os konkurrencedygtige også i 2015 og frem.

Vi skal udvikle kulturen med afsæt i vores arbejdsmarkedsmodel. Ikke acceptere social dumping eller skabe et arbejdsmarked uden fællesskab, hvor der ikke er plads til udvikling, til mangfoldighed eller til at tage socialt ansvar. Tværtimod. Netop fællesskab, rummelighed, mangfoldighed og evnen til konstant og målrettet kompetenceudvikling, er bærende også for fremtidens konkurrencedygtighed og arbejdskultur. Men vi skal have mod til at re-tænke og udfordre plejer. 

Arbejdskulturen skal re-tænkes lokalt, hvor eksperterne sidder

Hvad det er i arbejdskulturen der skal re-tænkes, kommer helt an på hvad det er, der konkret på den enkelte arbejdsplads, kan fremme konkurrenceevnen.

Det kan være fleksibilitet i forhold til at varetage nye opgaver, ændret arbejdstidsopgørelse eller åben mulighed for at arbejde på tværs af traditionelle overenskomst-skel og/eller fag- og funktionsgrænser. Det kan handle om vores tilgang til uddannelse, f.eks. styrket systematisk videndeling, kollegaoplæring eller om individuel målrettet kompetenceudvikling uden for arbejdstiden. Måske skal der mere tydelig ledelse til. Ledelse som kommunikerer åbent og klart, også når budskaberne er svære, sætter mål, sikre engagement, og arbejder med udvikling af teamet.

Det afgørende er, at vi sammen skal turde udfordre fasttømrede tilgange som hindrer nytænkning. Bruge vores aftaler fleksibelt og i forståelse af hvordan de udmøntes nutidigt. Tænke nyt sammen direkte på arbejdspladserne i hverdagen. Det er her vi er eksperter på, hvad der kan gøre en forskel. For vores overenskomster m.v. rummer mulighederne, og vi kan som ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere samarbejde om at bruge dem i langt højere grad, end vi plejer.

Vil vi vælge os selv – som virksomhed og som person?

Skal vi klare os i den globale konkurrence kræver det, at vi bliver valgt til. Men ville vi vælge os selv, hvis vi var kunde eller borger? Både som enkeltpersoner og som organisation er det et afgørende spørgsmål. Uanset om du er medarbejder eller leder – virksomhed eller fagforening. For bliver vi ikke valgt til af kunderne/brugerne/borgerne, så er vores egen fremtid – som person, organisation og samfund – alvorlig truet.

Og her er arbejdskulturen i hverdagen en afgørende nøgle. Vi må i de enkelte virksomheder og organisationer, blandt ledere og medarbejdere, konkret tager fat i udviklingen af den arbejdskultur som er afgørende for vores serviceniveau, kunde-syn, resultatskabelse og konkurrenceevne. For hvis vi ikke klare os i konkurrencen bliver det et smalt  – og fattigt – arbejdsmarked og samfund, vi må forhold os til i Danmark.

Her kan du læse DI Indsigt om dansk konkurrenceevne – http://publikationer.di.dk/dikataloger/117/ og her finder du Dansk Erhverv Perspektiv om produktivitet – http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-Perspektiv/Documents/2013/DEP-2013-10.pd

Strategisk selvledelse

Ledelse mellem frihed og forretning

Strategisk selvledelseEr selvledelse ledelse…

Det selvledende team og selvledende medarbejdere er begreber som organisationsteorien har flirtet med gennem en del år efterhånden. Giver det værdi? Og hvad er det egentlig det der selvledelse? Overflødiggør det ledelse? Er det i virkeligheden blot et udtryk for ledelsesskyhed overfor selvbeviste, kompetente primadonna-medarbejdere?

Selvledelse i forretningsperspektiv

I Ledelses- og organisationsteorien har emnet typisk været behandlet ud fra det enkelte individ – eller teamet. Hvordan kan det, at give frihed under ansvar for person og/eller team, skabe mere værdi for virksomheden end den traditionelle ledelsesforståelse, hvor netop ledelsesretten, og det at bruge den autoritært, er en afgørende del af den danske arbejdsmarkedsmodel? Udgangspunktet har typisk været i brydningspunktet mellem den enkelte, teamet og lederen.

Anders Raastrup Kristensen og Michael Pedersen – begge fra Copenhagen Business School – har set på temaet fra en anden vinkel. I bogen Strategisk selvledelse – Ledelse mellem frihed og forretning, (januar 2013 – Gyldendal Business forlag), sætter de selvledelse ind i et mere forretnings-strategisk perspektiv.

Gennem nyere forskning, værktøjer, modeller og cases fra danske virksomheder sættes spørgsmålstegn ved vores traditionelle ledelsesopfattelse.

De to forfattere tager i bogen fat om selve de grundforudsætninger, vi har, for arbejde med ledelse og strategi, og de ser det både fra medarbejdernes, fra mellemlederens og fra topledelsens perspektiv.

Lyt, lær og sæt handlekraften fri

Jeg havde fornøjelsen af at bidrage til bogen og i mine samtaler med forfatterne, talte vi blandt andet om det at kunne se sig selv udefra. Som stor virksomhed bliver du hurtig ”ekspert” på dig selv og dit marked. Med fare for selvtilstrækkelighed og sneblindhed. Her er evnen til at lytte til medarbejdere – gamle som nye  – og lade dem finde vejen, ud fra en klart kommunikeret forretnings- og strategiforståelse, central. Netop medarbejdernes netværk, erfaring og kompetencer giver dig som virksomhed, afgørende vinkler på din omverden, marked og virkelighed. Det øger din reaktionsevne, træfsikkerhed og resultatskabelse.

Med bogen har forfatterne givet et tankevækkende indspark til alle os, der arbejder med forandring gennem mennesker og relationer, for at opnå bæredygtige resultater, der skaber værdi. For er det ikke netop det ledelse handler om – uanset hvad vi kalder det.

Læs mere om bogen her

Gør jeg til vi

Gør jeg til vi – så løfter vi virksomheden!jegtilvi

Enhver virksomhed består af mennesker, som alle tager udgangspunkt i sig selv for at finde mening med det, de foretager sig. Sådan fungerer vi alle grundlæggende – bevist eller ubevist.

Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvem er vigtige for mig? Hvordan skaber jeg mening, sætter fodaftryk og bider mærke i tilværelsen?

Vi vil give mening

At give mening for os selv, mening for de mennesker, vi omgiver os med, og skabe resultater som bliver anerkendt, er en grundlæggende menneskelig stræben. For mange af os, er det helt afgørende for vores oplevelse af livskvalitet. Det giver os glæde. Får os til at trives og arbejde ihærdigt på at lykkes i endnu højere grad. Til nytte, både for os selv, vores nære og den arbejdsplads, som er vores.

I arbejdssammenhæng lykkes du ikke alene. En virksomheds succes er ikke en individuel præstation, det er en teamindsats, hvor alle led i kæden skal være stærke, sunde og sammenhængende.

Tydelig ledelse og klar kommunikation er afgørende, når det gælder om at skabe mening og opnå resultater. En central del af din ledelsesrolle, uanset niveau, er at sikre at samtlige dine medarbejdere kender virksomhedens strategi. At de forstår forretningen og kan se, hvordan netop deres kompetencer kommer i spil. Forstå hvorledes de helt konkret indgår i værdiskabelsen.

Fra jeg til vi

Når jeg kan se, hvor jeg bidrager og ved, hvor vi som virksomhed skal hen, så kan jeg forholde mig til meningen med mit job. Jeg kan bidrage til at udvikle og målrette jobbet og mig selv i forhold til de opgaver der skal løses.

Når jeg kender forretningen og ved, hvem og hvor kunderne er, så kan jeg arbejde med hvad der skaber værdi. Jeg kan optimere. Skrælle mine egne ikke-bidragsydende aktiviteter væk. Indarbejde nye virksomme og rationelle arbejdsgange. Samtidig har jeg grundforudsætningerne for at bidrage til mit nære team. Komme med input til mine kollegaer.  Få og gi feedback og feedforward som gør os bedre.

Jeg bliver til vi. Ikke bare i teamsammenhæng, men i virksomhedssammenhæng. Jeg ved, hvad jeg bidrager med. Ved hvad mit team bidrager med, og hvad de bidrager med i andre afdelinger. Jeg forstår, at vi ikke er modsætninger. Oplever, at vi arbejder i den samme virksomhed. Vi kender vores kunder, ved hvad de efterspørger og kan se hvad der skaber værdi og resultat.

En højere værdiskabelse

Med en fælles forståelse og fokus på forretningen og kunden er det tydeligt, hvorfor det er meningsløst at fokuserer min arbejdsindsats på mig og dig eller dem og os. Vi får et redskab til at gøre op med en “dem og os”- kultur, som kan være en stor fustrations-faktor og ressourcesluger i virksomheden.

Når jeg kan se, hvordan jeg skaber mening, forstår mit bidrag til forretningen og kan se mit fodaftryk i den fælles vandring mod kunden, så kan jeg bide mærke i virksomheden, som jeg er en del af.

Sætter jeg dét mærke, som er efterspurgt i min virksomhed, oplever jeg, at jeg er vigtig. Jeg bliver set og anerkendt. Værdiskabelsen er tydelig. Skabt gennem teamindsats og forankret i strategien og kundens behov.  Når den ligning går op, så trives jeg og skaber trivsel omkring mig. Ikke bare i mit arbejdsliv. Min oplevelse af værdiskabelse vil smitter af på hele mit liv og min livssituation.

Led vi’et

Leder. Sæt mål. Giv plads. Skab rum. Se hver enkelt medarbejder. Sæt den enkeltes bidrag ind i det store fælles sammenhæng. Anerkend den enkelte og fællesskabet. Gør jeg til vi. Klart og enkelt. I hverdagsord og med konkrete eksempler.  Så det er til at forstå og forholde sig til. Så vil du opleve, at vi løfter virksomheden og skaber langtidsholdbare resultater.