Nysgerrig ledelse

Som leder skal du have klare mål, skabe resultater, forstå din forretning, besidde vilje til at levere og lede, have tiltro til dig selv, dine overbevisninger og din intuition, bevare en følelsesmæssig balance også under pres, kommunikere klart, konkret og begejstret, sætte retning, være interesseret i andre, bygge relationer, begå dig i mangfoldige kulturer og indgå naturligt i samarbejder og partnerskaber. En nøgle til alle disse ledelseselementer, er nysgerrighed. Skal du lykkedes som leder, må du bedrive nysgerrig ledelse!

IMG_2536

Hvad er nysgerrig ledelse?

Når det handler om de kompetencer og krav, det forventes du mestre i chefjobbet, er listen lang. Èn kompetence glemmes dog tit, når chefjobbet beskrives – du skal være nysgerrig, for nysgerrig ledelse virker.

Nysgerrig ledelse er at stille spørgsmål, ikke for at være interessant, ikke for at blive hørt og ikke for at høre dig selv eller for at forklare. Det handler om åbent og interesseret at stille spørgsmål og lytter for at blive klogere, for at forstå, lærer og se muligheder, se udfordringer og perspektiver, som ikke er synligt for det blotte øje.

Nysgerrig ledelse er et værktøj, som kan åbne det større billede for dig, vise dig sammenhænge og få detaljen frem i lyset og på plads. Et værktøj, der kan skaffe dig adgang til det du ikke ved, du ikke ved.

En praktisk tilgang

For nogle kommer nysgerrighed helt naturligt. For andre kræver det opmærksomhed og struktur, at søge viden hos andre. Ens for alle er imidlertid, at formålet i ledelsesmæssigt sammenhæng altid skal være på plads, at kulturen skal fremmer dialog og videndeling og at strukturen i spørgetilgang skal være inviterende.

At undere sig, reflektere, spørge interesseret, lytte aktivt uden selv bevist eller ubevist at være igang med at svare eller forklare, give plads og åbne op for andres vidensbank, er en kompetence der kan trænes. Feedback og den spørgeteknikker der ligger i dette redskab, er anvendelig til formålet også i bredere forstand end den traditionelle feedback situation.

Åbne spørgsmål er en anden tilgang, som baner vej og giver mulighed for at uddybe, reflektere og bringe andre personer, synspunkter og anden viden og tilgange i spil. Spørgsmål som bringer nyt frem, inviterer til videndeling og skaber dialog er f.eks.: Under hvilke omstændigheder opstår situationen? Hvem er interessenterne her? Fortæl mig de 3 emner du tænker, er vigtigst at arbejde med nu. Hvad kan dette sammenlignes med? Hvem kan afhjælpe/bidrage/gøre os klogere? Hvad er der sket her, siden vi drøftede dette sidst? Hvad vil der ske hvis ….? Er der noget relevant her, vi ikke har talt om? Hvilket spørgsmål vil det være hjælpsomt, jeg stiller nu? 

En video om kunsten i, og vigtigheden af, at stille åbne, nysgerrige, direkte spørgsmål finder du her. Googler du emnet, er der bl.a. TED talks m.v., det handler om det at stille spørgsmål, der giver dig viden, får dig til at tænke og får verden omkring dig til at tænke med. For dig som leder, er din evne til at stille spørgsmål til dine medarbejdere, din chef, dine samarbejdspartnere, dine kunder og andre relevante relationer, en af dine vigtigste adgange til at lykkedes med mere end du tænkte muligt.

Uanset hvilket ledelsesniveau du arbejder på, skal du have øje for det der er tæt på, se djævlen i detaljen og være nærværende i din personaleledelse og i dine samarbejdsrelationer. Samtidig skal du sætte retning, være inspirerende og visionær, forstå det større billede, have horisonten i sigte og skabe langtidsholdbare resultater.

At rumme den ledelsesmæssige spændvide der i dag kræves, kan virke næsten umuligt, men Albert Einstein viste tidligt en inspirerende tilgang til opgaven, da han sagde: “I have no special talent. I am only passionately curious.”

Gi´- og få – feedback der virker

Tilbagemeldinger på hvordan du udfører din arbejdsopgave, kommunikerer med dine omgivelser eller udfylder din rolle på din arbejdsplads, er et uhyre effektive lærings- og udviklingsredskab. Samtidig er det noget, der kræver sin mand eller kvinde, det at kunne give og modtage feedback der virker.  Ofte går vi som katten om den varme grød, bliver vævende, henholdende eller får det slet ikke gjort. Andre gange falder vi i den modsatte grøft og bliver alt for hastige og hårde i vores udbrud.

IMG_3962

Det er ærgerligt! For feedback, hvor du – både som giver og modtager – lytter for at forstå og forbedre, virker. Feedback, som ledelsestilgang, som sparringsredskab, som kollegialt samarbejdsform og som indgang til egen læring og reflektion, er et uvurderligt værktøj.

Nedenfor finder du min tilgang, som jeg har tilegnet mig, med input fra dygtige chefer og kollegaer gennem årene. Kig med og se om du kan finde noget du kan bruge ….

Hvad er effektiv feedback

At give og modtage feedback der virker, er et håndværk der kan læres. Det kræver fokus, vedholdenhed, bevidsthed, respekt og træning – masser af træning, men er i sin kærne ikke  kompliceret at gå til. Feedback dækker i sin enkleste tilgang over en tilbagekobling og beskriver det princip i processtyring, hvor et senere trin i en proces, virker tilbage på et tidligere trin og påvirker dets aktivitet.

Effektiv feedback får du frem, når du konkret, konstruktivt, kritisk, kærligt og konsekvent skaber reflektion over tidligere trin i en given proces, med det formål at sikre forbedring og udvikling.

K som i ….

Huskeremser virker. Elementer af Halfdans Rasmussens ABC eller andre af barndommens vrøvlevers stadig sidder fast hos mange af os. Gode folk har før jeg brugt dette greb, også når det gælder feedback. Her får du min version, hvor det handler om at huske de 5 K’er:

  • Konkret 
    • Vær faktuel
    • Brug eksempler og brug dem friske
    • Vær klar og direkte på behovet og formålet
    • Fokuseret på den konkrete situation – medtag ikke “stort og småt”
  • Konstruktiv
    • Afsøg løsninger
    • Sikre handlinger
    • Vær fremadrettet
    • Se og tal i læringsperspektiv
    • Skræddersy til den enkelte
  • Kritisk
    • Hvorfor er det kritisk, i forståelsen – hvorfor er der behov for at give feedback
    • Kritisk i forstand hvad kan/skal gøres bedre
    • Kritisk kan også være anerkendende – at fastholde og lære af det, der virker
    • Vedholdende og positiv insisterende
    • Kritisk for forbedring af organisationen
  • Kærlig
    • Udvikling af den enkelte
    • Ud fra forståelsen af, at det kan lykkedes
    • Lyttende og anerkendende ift. indsats, engagement, vilje m.v.
    • Ingen skjulte dagsordner
    • Åben og nysgerrig
  • Konsekvent
    • Vedholdende – gør det til en vane
    • Skab rutiner – både når det er anerkendende og forbedrende
    • Efterspørg det – også ift. egne opgaver m.v.
    • Gør det 360 grader – både i forhold til chef – kollega – medarbejder

At lytte åbent

De 5 K’er angiver opmærksomhedspunkter og redskaber, du kan inddrage i din feedback praksis. Hvad der virker for dig i den givne situation, finder du ud af, når du arbejder med punkterne.

I samme grad som det at give feedback kræver træning, er det at modtage det med et åbent sind og undgå at falde i “forklar – forsvar fælden”, ikke nødvendigvis noget der kommer naturligt til os alle. Du kan arbejde målrettet med, hvordan du modtager feedback, simpelthen ved selv at efterspørge det i situationer og relationer.

Vil du blive klogere på, hvad barrieren kan være for modtageren, eller forstå hvorfor det kan være svært for dem du giver feedback, at optage det uden paraderne oppe, så læs f.eks. Harvard Business Review om emnet.

Og husk, anerkendende feedback gør glad, engagerer og skaber udvikling og forbedringer i forståelse af, hvad der virker godt. Feedback der adresserer det, der ikke virker eller skal forbedres, er mindst lige så virkningsfuldt og kan sprede stærk positiv udvikling, motivation og ejerskab.

Afgørende for effekten er imidlertid altid, at feedback gives respektfuldt, lyttende og med et ærligt udviklingsrettet formål.

Coach dig selv

Et mantra for os alle må være: Coach dig selv! Vi er vores egen bedste træner, men skal vi nå vores mål, kræver det, vi er helt spidse på, hvad vi træner til, hvordan vi gør træningen mest optimal, at vi har sat ambitionsniveauet rigtigt og at vi er villige til, at lægge den indsats der skal til.

I min sparring med ledere og nøglemedarbejdere har jeg det privilegium, at arbejde med mennesker som inviterer mig ind i deres verden. Indsigtsfulde, begavede, ivrige, hurtige, velovervejede, indelukkede, fremgangsrige, udfordrede, dominerende, samvittighedsfulde, flyvske, fantasifulde, tvivlende mennesker. Etiketterne de selv og andre sætter på dem, er mangfoldige. Fælles for de meget forskellige mennesker er imidlertid én ting – de er søgende. Søgende efter at blive klogere på sig selv, klogere på om etiketterne passer, klogere på egen udvikling og på hvordan de kan skabe det liv, de vil leve.

Når det handler om at blive klogere på dig selv, er der nogle afgørende faktorer, som spiller ind. Indsigt i dig selv, og hvad der driver dig, hvad der falder dig let og hvilke udfordringer du har, erkendelse af hvad du kan og vil med dig selv og bevidsthed om hvad det kræver at nå det, du sætter dig for.

Her kan en sparringspartner hjælpe dig, men det vigtigste er i virkeligheden, at du selv tager fat, som din egen daglige coach.

Look …
IMG_5214_2

At arbejde med os selv og sætte mål for hvad vi vil, er virksomt. Det giver retning og skaber opmærksomhed på, hvilken handlinger der kræves. At lægge en plan, tjekke op på om vi er godt på vej og løbende vurdere om vi har værktøjerne i orden, så vi kan nå målet, er ganske fornuftigt. At evaluere både i processen og når resultatet er i hus, for at sikre fremadrettet læring, er nødvendigt.

Men vigtigst er, at vi ser os selv, og at vi ser os selv efter i sømmende løbende. Vi skal være kritiske – og ambitiøst realistiske –  i forhold til de mål vi sætter for os selv. Vi skal forholde os til, hvad der driver og motiverer os både professionelt og privat, så vi sikrer, at vi arbejder med vores egen dagsorden og ikke med andres forståelse af os eller forventninger til os.

… lyt, lær, og sæt igang

Men hvordan bliver vi kloge på hvem vi er, hvad vi vil (være) og hvordan vi går til det, hvis vi vil nå de mål vi sætter os? Her er  indsigt, erkendelse og bevidsthed afgørende.

Indsigt kan du skaffe dig selv bl.a. gennem

  • at se grundigt på dig selv og det du gør, og løbende være nysgerrige på dine egne tanker og handlinger. Se efter mønstre, udfordre dine motiver og forhold dig kritisk til hvad du lykkedes med, og hvad der falder dig svært
  • at skabe rutiner for dig selv, hvor du stopper op og noterer dig, gerne helt konkret, hvilke tanker du har og overvejelser du gør dig
  • dagligt at lytte til din krop og hvordan du fysisk har det i givne situationer
  • at efterspørge de ideer, fortællinger og opfattelser andre har af dig – enten ved at observere dem i din daglige omgang med dine relationer, eller ved simpelthen at udbede dig feedback i konkrete situationer

Erkendelse kommer forskelligt for os. Enkelte oplever nærmest åbenbaringer, hvor det pludselig bliver tydeligt, hvad der er den personlige drivkraft, og hvad det betyder for målsætningen. Andre arbejder med plus og minuslister og tager beslutning på baggrund af disse. Andre igen noterer ned hvad der skaber glæde i hverdagen, og sætter mål og ambitioner, efter hvordan der skabes mest muligt plads til netop det.

Bevidsthed kan du skabe, ved at være konkret og realistisk om hvor du er nu, og hvad der skal til for at bringe dig derhen, hvor du vil være. Konkret og realistisk i detaljer også om hvilken indsats det kræver og hvad det har af omkostninger og konsekvenser.

Coach dig selv

Hvis du har lyst, mod og vilje til at kigge ind i dig selv, kigge på dine preferencer, aflure dig dine vaner, udfordre dit “plejer”, sætte spørgsmålstegn ved dine “altid” og “aldrig” og efterspørge et spejl på dig selv fra andre, så er du godt på vej til at blive en effektiv coach for dig selv – en coach du altid har adgang til.

Har du indsigt, erkendelse og bevidsthed på plads, når det gælder dig selv, så stå du med et helt Kinderæg i hånden og er klar til at se dig selv i et perspektiv, som gør, at du rent faktisk kan rykke på og lykkedes med, det du sætter dig for.

Vil du læse mere om det at arbejde med dig selv, så se her hvor det bl.a. handler om at skabe et realistisk selvbillede.

Har du tillid til dig selv?

Tillid er næppe det første ord, der falder dig ind, hvis du følger den hjemlige nyhedsstrøm. Ikke destomindre blev Danmark (igen) i 2015 af World Economic Forum kåret som det mest tillidsbaserede samfund i Europa.

How’s life-rapporten er værd at dykke ned i og samtidig en anledning til at se nærmere på, hvad tillid egentlig handler om for os som individer. Anledning til at overveje hvordan vi hver især kan arbejde med tillid.

IMG_6629_2

Det kommer ikke af sig selv

I disse år udfordres vi. Flygtningesituationen slår sprækker i vores homogenitet og vores selvforståelse. Sager om vores politikeres troværdighed svækker vores tillid til folkestyret. Udfordringer med at administrere vores velfærdssystem, underminerer vores tro på samfundets grundlæggende struktur og retfærdighed.

De store samfundsdagsordner kan synes uden for vores umiddelbare indflydelsesrum. Èt sted har vi dog den afgørende indflydelse. Vi har direkte adgang til, rettigheder over og ansvar for os selv. Vi er ikke statuer, der ubevægelig må se skyerne trække op og vente på hvad de bringer med sig. Vi er mennesker født i et demokratisk samfund, med grundlæggende tillid til verden og til os selv. Skal den tillid fastholdes og udvikles, kræver det opmærksomhed og vedligeholdelse.

Vis tillid, væk tillid – og ha´tillid til dig selv

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har sagt: “I don’t trust people who don’t love themselves and tell me, ‘I love you.’ … There is an African saying which is: Be careful when a naked person offers you a shirt.”

Og det starter, med det du selv bringer til bordet. Hvis du ikke har tillid til det menneske som er tættest på dig – nemlig dig selv – hvordan kan du så vække tillid hos andre?

Ved at styrke din tillid til dig selv og arbejder med den du viser og vækker i din nære verden, styrker du ikke bare dig selv og dine umiddelbare relationer, du understøtter fundamentet for tillid i samfundet.

Vil du give din tillid til dig selv et serviceeftersyn så kig på følgende temaer:

  • Sætter du vedholdende en positiv dagsorden for det du kan og vil?
  • Holder du de aftaler, du laver med dig selv og tager du ansvar for dine handlinger og relationer?
  • Er du ærlig overfor dig selv og de motiver der ligger til grund for dine handlinger?

Banalt ja, som så meget andet der er vigtigt og tæt på os som mennesker og samtidig konkret at gå til.

Lav realistiske aftaler med dig selv og hold dem. Stol på dig selv. Vær rummelig og tilgivende overfor dig selv, som du vil være det overfor en kær ven. Efterspørg feedback og lyt til din nære omverden. Mærk efter om du oplever, du viser og vækker tillid i dine ord og handlinger. Og husk, en enkelt måde at skabe tillid på, er at vise den – også når det gælder dig selv.

Flyt dig

Holdninger og handling er afgørende når det handler om tillid. Tror du, som jeg, at vi alle har ansvar for at passe på os selv og hinanden? Så se på dig selv og vurder, om det er tid at arbejde med din egen tillids-dagsorden. Er det tid at flytte dig for at fastholde og udvikle ikke bare tilliden til dig selv, men også den tillid du vækker og viser i verden omkring dig?

De punkt jeg har sat på dagsordenen som indgange til at arbejdet, er alene appetitvækkere. Værktøjskassen er stor og kan tilgås på mange måder. Er du interesseret i mere viden om selvtillid, så er TED-talks et sted at starte. Arbejde du med tillid i organisatorisk eller ledelsesmæssig sammenhæng, så kan f.eks. litteratur og programmer fra FranklinCovey anbefales.

Og bare for god ordens skyld – tillid er ikke blind. Når du arbejder med tillid, skal du ikke lade din evne til at vurdere person og situation blive hjemme. Dømmekraft skal du altid udøve og også den kan og skal trænes.

Nøglen til tidsstyring

Er du som jeg, tidsoptimist til benet? Stiller du og din omverden høje krav til, hvad du skal levere både professionelt og privat? Har du ambitioner om at nå det hele, skabe resultater af høj kvalitet og samtidig have det godt og sjovt? Så læs med her og se om min enkle tilgang, kan give dig nøglen til tidsstyring.

10

Hovedløs tidsregning

Vi ved det godt. Ting ta’r tid. Tit måske længere tid end vi havde planlagt eller håbet på. At være på bagkant – forlade noget før du er helt færdige, for alligevel at komme for sent til det næste uden helt at have hovedet med, kan være et konstant benspænd. Med en overoptimistisk og hovedløs tids- og opgavetilgang bliver vores resultater – og vores liv – kun dårligere.

Tidsstyring arbejder de fleste af os med i en eller anden form. Vi bliver med jævne mellemrum trætte af bevidstløst at forsøge at presse ting ind i kalenderen og sætter os for at: “Nu skal det være anderledes“. Men lad os se det i øjnene – det er svært at skabe varige forbedringer.

Arbejd med din bundlinje

I forretningsverdenen er det, der kendetegner virksomheder der overlever på den lange bane, at de har fokus på bundlinjen. De overvejer konstant omkostninger, ser på værdiskabelsen i hver enkelt tiltag og implementerer vedvarende smartere, enklere måder at arbejde på. Samtidig har de øje for toplinjen. Hvordan øges vækst og indtjening. Hvor findes nye markeder, vare, kunder m.v.

Hvis vi ser på vores tid, som dygtig ledelse ser på forretningen, så er fokus på bundlinjen også for os vejen til langtidsholdbarhed. Når det gælder tid, handler det om at arbejde med hvad vi kan forenkle, gøre mere rationelt eller helt skære væk. Samtidig skal vi målrettet prioritere det, der giver os værdi og får os til at trives og udvikles. Selv om vi ikke kan udvide hverken døgn eller uge, kan vi skabe et liv, som sikrer os det optimale udbytte, af den tid vi har.

Regn det ud

Du kan regne ud, hvordan det ser ud for dig. Gå til din tid som til dit økonomiske budget, med en realistisk forståelse af din ramme og det faktum at du alene kan omprioritere inden for rammen – ikke udvide den.

Prøv følgende regnestykke til tidsstyring:

  • Der går 24 timer på en dag og 7 dage på en uge. Det giver os 168 timer at gøre godt med om ugen. Hverken mere eller mindre.
  • Et voksent menneske skal sove 7 – 9 timer i døgnet, hvis vi vil forblive raske og produktive.  8 times søvn hvert døgn giver os 112 vågne timer til rådighed i ugen.
  • I vores liv er der tid, vi ikke umiddelbart kan gøre rede for. Spildtid. Tid der forsvinder op i den blå luft. Regn minimum med en time om dagen. Så har vi 105 timer tilbage.
  • Sidst er der “det uforudsete” – det vi aldrig planlægger med, men som vi notorisk ved sker. Forhold dig til det som fakta og som noget der tager mellem 10 – 30 timer om ugen.

Du har således mellem 95 og 75 vågne timer til din disposition om ugen.

Næste skridt er at lave et budget baseret på din virkelighed. Har du ikke et klart billede, så skab overblik ved at registre din tid over et par uger – ærligt, fast og vedholdende. Arbejder du 37 timer om ugen, eller er det nærmere 50+. Hvor meget transport tid har du. Hvor mange timer spiser du. Hvor mange timer gør du rent, er nærværende med dine børn, med din ægtefælle, din familie og dine venner. Hvor mange timer har du til dig selv.

Du har nøglen til tidsstyring

Med dit tids-budget i hånden, er du klar til tage ejerskab af din tid, med de valg og fravalg det kræver. Sæt din uge i et skema med 24 timer og 7 dage. Beslut hvor meget du vil arbejde, hvem du vil bruge tid sammen med m.v. Først i grove træk og derefter i detaljen, for her ligger djævlen i detaljen.

Hvis du har brug for radikale ændringer, er det nødvendigt at bryde din dag op, så du får styr på alt fra morgenritualer, møder, kollegial samtale, fokuseret opgaveløsning, transport, madlavning, surfning på nettet m.m. Er du ikke klar på, hvad du vil stoppe med, skrue ned for eller ændre, så vil du ret hurtigt finde ud af, at du fortsat overforbruger konsekvent.

Du har nøglen til tidsstyring, når du erkender, at tid er en konstant størrelse, du ikke får mere af. At du alene har ansvaret for, hvad du bruger din tid på. Det at stoppe overforbruget, oplevelsen af altid at være bagud og aldrig at have tid til nok til det vigtigste, er i dine hænder. Banalt, enkelt – og samtidig så svært for mange af os. Det kræver bevidsthed, valg, planlægning, vedholdenhed, fravalg og mod. Samtidig giver det uendelige muligheder, det helhjertet at tage ind og handle på, at du ejer din tid – hele tiden.

Tid løber som sand gennem fingrene på os, men vil vi bygge et slot, gælder det om at holde fast og få sandet til at binde sammen. En børnelærdom vi er mange voksne, der har svært ved at efterleve.

Hvad gør en dygtig forhandler?

Gennem vores arbejdsliv er vi konstant i en forhandlingssituation – bevist eller ubevist. Derfor er det at kunne forhandle en afgørende kompetence, men hvad gør egentlig en dygtig forhandler?

Efter mere end 20 år som professionel forhandler, er jeg klar på, hvad der virker for mig. Netop den klarhed – det at kende sig selv som person og som forhandler – er for mig en af forhandlingens hovednøgler. Nedenfor finder du de øvrige nøgler jeg bruger. Kig med og se om der er en eller flere, der kan udbygge dit nøglebundt.

Inger Ørum Kirk.

Bliv en dygtig forhandler

Vi forestiller os tit forhandling i den traditionelle version ved forhandlingsbordet, hvor parterne sidder overfor hinanden. Mødet – den egentlige forhandling – ér central, men tiden før og efter forhandlingen er lige så essentiel.

Her er min forhandlingstilgang med 3 råd om forberedelse, 2 om selve forhandlingen, 2 om pauser og afbrydelser og 2 om tiden efter resultatet.

Forberedelse

1. Vær klar på hvad du vil opnå. Ikke bare hvad målet er, men vær detaljeret i forhold til formål og effekt. Overvej om resultatet kan have forskellige udtryk og find alternative veje til at nå det. Detaljeret kendskab til dit mål giver dig den største fleksibel i forhold til at opnå et stærkt resultat.

2. Forstå din forhandlingsmodparts behov og hvilken effekt de vil opnå. Gør dig klart hvad deres behov udspringer af. Søg efter deres bagvedliggende mandat og hvilket pres de er under. Hvad er resultatet værd for dem? Hvor er deres grænse? Hvad er deres tab, hvis de ikke opnår det, de kommer for? Dyb forståelse for din modpart gør det enklere at regne ud, hvordan du selv kommer i mål.

3. Vær ambitiøs – sæt barren højt og gå til forhandlingerne med en optimistisk tilgang. Som i sportens verden kan visualisering være vejen frem, til at nå et resultat som ellers synes helt uopnåeligt. Tænk, tal og ager med overbevisning i forhold det realistiske og legitime i det for dig mest optimale resultat. Forventningen og ideen om at dit drømmescenarie lykkes smitter både dine medspillere og modparter.

Forhandling

4. Lyt aktivt. Vær nysgerrig, spørgende og åben. Din interesse viser overskud. Det at efterspørge din modparts synspunkter, argumenter og behov, er en vej til resultatet. Du får viden om, hvad der skal til, for at modparten oplever, de er kommet i mål. Lyt oprigtigt og omsæt det du har hørt i en kontekst, så du viser, du har forstået og er imødekommende, men også at du holder fast ved den effekt, du selv går efter.

5. Forhandling handler om gensidighed, om at opnå et gunstigt resultat, ikke bare for dig selv, men også for din forhandlingspartner. Sigt efter fælles gevinst og undgå en vinder og en taber situation.

Pauser og afbrydelser

6. Tålmodighed er en dyd. Hav god tid. At afbryde forhandlingerne, enten som signal om at der umiddelbart ikke er et forventligt resultat i sigte, eller som en pause hvor parterne kan tænke i fred,  kan være mere virksom end mange timers og dages forhandling.

7. Vær ikke bange for ikke at opnå et resultat. Alle resultater kan købes for dyrt. En afgørende styrke i forhandlingen er, at kende sin grænse og vide man kan vælge, at opgive at nå resultatet. Hav samtidig med i overvejelsen, at hvis du går, så går du, og kommer kun tilbage, hvis der kommer nye åbninger på bordet.

Efter resultatet 

8. Husk alle skal leve med resultatet. Fremhæv klart dit eget resultat, men anerkend samtidig hvad din modpart har fået med sig. Del succesen og være respektfuld i forhold til både proces og resultat. Uanset om det er en enkeltstående situation, eller du og din forhandlingspartnere skal videre sammen, så vil din tilgang smitte af på din næste forhandling.

Er resultatet, at forhandlingen er endt uden enighed, så kræver også dette, at du forholder dig respektfuldt. Lad ikke situationen overskygges af følelser eller preferencer. Tag hverken succes eller manglende resultater personligt.

9. Følg resultatet til dørs. Husk hvad forhandlingen handlede om og husk at få den fulde effekt ud af resultatet. Tit er forhandlings resultatet blot begyndelsen til helt nye muligheder.

Fejl og fejringer

Når resultatet er i hus, er der stadig opmærksomhedspunkter. Hvad enten det er den lille daglige håndtering af en samarbejdstvist, eller overenskomstforhandlingerne mellem hovedforbundende der er på plads, så husk altid de to F’er.

Lær af dine fejl, så du er endnu skarpere i morgen og husk at fejre resultatet – gerne sammen med din modpart – hvis I er lykkes med at skabe en ægte win – win. Det sammen at kunne fejre resultatet kendetegner den ultimative forhandling.

Er du interesseret i flere forhandlings tilgange, så se denne netværksblog hvor du finder flere  professionelle forhandleres råd.